gang til Kiøkkenet. Denne Herre, som var nogle og tred¬
sindstyve Aar gammel, havde for to Aar siden taget en
ung Kone, som var et smukt Fruentimmer, vel opdraget,
men ikke bemidlet. Efter hans første Kone, som var død
10 Aar tilforn, havde han en Deel Børn, den Yngste var
en Datter, som gik i sit 17de Aar. Hun var vel voxen,
havde en smuk Farve, skiønne Lader, og en net Skabning.
Men hendes Fader, som havde samme Kierlighed for hen¬
de, som mange Forældre har for deres Børn, en blot
Drift, ikke meere og ikke mindre, end som man finder, at
de ufornuftige Dyr har for deres Unger, forsømtegand¬
ske hendes Opdragelse. Det var ham umueligt, som
han sagde, at leve foruden denne Datter, og som han ikke
besad Midler nok til at holde hende en Hovmesterinde, eller
en skikkelig Læremester, paa et Sted, som laae saa langt
fra London, maatte hun lade sig befalde, at forblive i
hendes Uskikkelighed og grove Levemaade. Hun kiendte
ingen større Fornøyelse, end et vist Kort=Spill med Tiene¬
ste=Pigerne. Hun blev derved deres fortroeligste Venin¬
de, og derimod betroede hun dem igien alle sine Ting, og
vroede, at hun var ingensteds lykkeligere, end naar hun var
i Kiøkkenet.
Da nu hendes Faders egensindige Kierlighed al¬
drig havde vundet hans Datters Gienkierlighed, saa kun¬
de hun efter hans andet Giftermaal, uden Smerte, see
den dagligen at aftage. Hun maatte ikke udstaae nogen
mere Tvang eller Forhindring af denne sin nye Moder,
hvilken med Fornøyelse gav Agt paa, at denne Datter var
af sig selv vandt til at skye alle Besøgelser, saasom hun ikke
vidste, hvorledes hun skulle opføre sig, og endnu mindre
var skikket til at vise sig for et Selskab, derfor tænkte hun
dette at være det beste Middel til at dølge alle hendes Feyl,
at hun holdt hende fra alle anstændige Selskaber, i den
Sted, at hun skulde tragtet efter at afhielpe denne Feyl,
ved at sette hende noget Sted i Kost i et Huus, hvor saa¬
danne unge Mennesker opdrages.
De
J 2
