Denne Datter, som Pigen Elisabeth havde, sagt,
at hun ventede sin Kiereste, og at hun vilde giøre sig lystig
med ham, stial sig fra hendes øverste Kammer ned i Kiøk¬
kenet, og, uden nogen Betænkning, leegede der en Blinde¬
buk med disse Kiøkken=Giester. Vores Soldat, som søgte
sin Lykke, blev gandske indtagen af hendes Person, og hans
Forfængelighed smigrede sig overmaade med det Haab, at
han, som forestillede en gemeen Soldat, kunde bortføre en
Datter, uden at aabenbare sin Fødsel, eller at lade sig mer¬
ke noget med fine vidtløftige Hensigter.
Han anvendte al Fid paa dette Foretagende, og
det lykkedes ham. Det Compagnie, hvorunder han stod,
fik Ordre at legge sig paa et andet Sted, og Elisabeth og
hendes Jomfrue reyste en Morgen gandske tilig bort med
deres Kierester, og da de i den næste Bye fandt et offent¬
lig Capell, lode de dem vie tilsammen.
Saasnart den gamle Fader fik denne Efterretning
om hans Datters Bortreyse, lod han paa alle Steder flit
tig og med saa stoer Omsorg efterspørge, at han endelig fil
at vide, med hvem og hvad for en Vey hun var reyst.
Han satte sig strax paa sin Hest, og forfulgte dem under
mange Eder og Forbandelser. Han kunde dog ikke ind¬
hente dem, førend Vielsen var forbi, og da han af Ægte¬
manden selv fik Efterretning derom, vendte han tilbage fra
ham med den skrækkeligste Vrede og et umenneskeligt Hier¬
te. Han svoer: at han aldrig ville tilgive denne Forseelse,
hvilken han dog selv ikke havde draget Omsorg for at fore¬
komme.
De unge Ægtefolk bleve bestandige i deres inder¬
lige Kierlighed. Det store Foretagende, og Haabet af en
indbildt Fortieneste, var ikke gandske udslukket hos den un¬
ge Soldat. Han fik, til sin største Glæde, Ordre at føl¬
ge Kong William til Beleyringen ved Namur. Han
flilte sig, sin Ophøyelse til en commanderende Officier, saa
