saadanne flere, som afbilder Tidens hastige og uigienkalde¬
lige Flugt. Den Levendes Eqvipage var sey mindre
prægtig. Den var grøn med adskillige smukke Guld-Zira¬
ter. For paa stod Diana, med sit Piile=Koger paa Ryg¬
gen, ligesom hun skulde paa Jagt, eller nyelig var kommet
derfra, og bag paa stod Cupido med de meest levende
Farver malet, og med sin forgyldte Elskovs=Piil sigtede ef¬
ter den blottede Veneris Hierte. Hvem af disse tvende
hinanden mødende maatte nu vige? Eftee det gamle Ord¬
sprog, skulle jo den Døde give Plads for den Levende.
Men den Døde, der nu ligesom foragtede alle Levende, gik
sin jævne Skridt lige frem. Den Levende, som ey kun¬
de slippe forbi et Optog, der maaskee ikke stak ham meget i
Øynene, gav et Smæk med Pidsken, vendte i største Hast
sin vellydende Kane, og gav Plads for den sørte og tause
Liig=Vogn.
Drømme, siger Ovidius, har saa mange Slags
blotte og forfængelige Forestillinger, som der er Ax om
Høsten, Løv i Skovene og Sand ved Havet. Et Exem¬
vel paa, hvad Virkning Drømme har, fortalte en min go¬
de Ven mig et ungt Menneske, at i det han drømte forle¬
den Nat, at han var paa et meget angenemt Bal, hvor
han hørte den behageligste Musie, stod han op i Søvne, og
dansede omkring paa Gulvet, og han havde gandske vist
danset til Dag, dersom hans Sove=Kammerat, ey havde
blevet vækket af en virkelig behagelig Musice paa Gaden,
og seet ham at gaae og danse i Søvne. Han vakte ham,
og hans søde Phantasie forsvandt ligesaa hastig, som den
smukke Musie paa Gaden.
Endnu har ingen Eyermand indfundet sig til den
fundne og oplyste Kaarde. Men maaskee ingen har tabt
den, eller og ingen vil kiende sig ved den. Herved erin¬
drer jeg en Forordning, som den store Pharamond, de
Galliers Konge, udgav i Aaret 420. imod Dueller:
Da
