Da det er kommet til vor Kongelig Erfaring,
at der, til Foragt af alle Guddommelige og Menneskelig
Love, er opkommen den Sædvane iblandt Høye og La¬
ve, at de saavel formedelst ringe og slette, som forme¬
delst støre og vigtige Aarsager fordrer hinanden ud, tvert
imod vor hellige Religions Bydende og den sunde For¬
nuftes Regler; at løse, frække og uforskammede Men¬
nesker overfalder de Forsigtige, Ærbare og Høflige; at
alle Dyder bliver undertrykte, og alle Laster faaer Frem¬
gang, og det ved denne Gierning, at man har Hierte
til at døe; at de Personer, som ere de allerværdigste,
om hvis Duelighed og Dygtighed man kand have det
beste Haab, hvilke ogsaa med største Flid og Nidkier¬
hed stræber efter en retskaffen Ære, ere just de, som
staaer allermeest Fare for at blive indviklede i den Ulyk¬
ke, som denne Frækhed føder af sig. Sag have vi be¬
sluttet, at see denne Mode og Hævngierrighed udryddet
ved følgende Artikler:
Dersom nogen enten fordrer en anden til Duel
eller imodtager saadan Udfordring, da, omendskiøndt
der ikke skeer noget Mord, skal ingen af dem, ey heller
deres Børn og Efterkommere, agtes værdige til at for
valte noget Embede.
Den Person, som angiver, og kand bevise saa
dan Udfordring, skal til Arv og Eye bekomme beggt
Parters Mobilier.
Den, som Sagen i Drabs=Sager gaaer imod,
at han dømmes fra Livet, skal ey allene miste Livet, men
al hans Formue skal hiemfalde til dens nærmeste
Arving, hvis Blod er bleven
udøst.
Af disse approberede Uge=Blade ud
er et hver Torsdag.
