Denne Herre havde ikke saa snart besørget sine nød¬
vendigste Forretninger, førend han sendte Melisse med hen¬
des Amme, til hendes Beste=Fader. Han indsluttede Mo¬
derens Ægte=Brev i et Brev til hendes Møder, og deri for¬
talte hendes Død, og tilligemed paa hvad for en forunder¬
lig Maade dette Barn var frelst. Han ventede, at den
faderlige Ømhed, som en gammel Mand forhen havde føelt
for sig Datter, skulle opvaagne igien, naar han saae dette
eneste Pandt fra hende, saa at han ikke meere skulle tænke
paa hendes Feyl, ved det at han havde fornummet hendes
Ulykke, men meget mere giøre got inkod det Liv, som hans
Datter, saa at sige, havde overdraget sit til; at han derved
kunde giøre en Forsoning for den utilladelige Forbittrelse,
som var Skyld i al denne Ulykke. Men han bedrog sig i
sit Haab, omendskiøndt det var fornuftigt overlagt. Den
Gamle fornam ikke saasnart af den Kone, som bragte ham
Brevet, at det Barn, som hun havde paa Armen, var hans
Datters=Datter, som nu var ankommen for at overgive sig
i hans Forsorg og Beskyttelse, førend han ikke ville læse
Brevets Jndhold, men viiste hende bort, med alvorlige
Truseler og Skields-Ord. En saadan besynderlig Hen¬
delse blev strax bekiendtgjordt i den hele Province og i de
næst liggende smaa Stæder. En Morbroder af Melisse,
som var forskudt af sin Fader, fordi han havde giftet sig
med hans Pige, erfoer med Bedrøvelse dette nye Beviis,
paa sin Faders Umenneskelighed. Han sendte strax Bud
efter Barnet, og forsikkrede Konen, at hans Søster=Dat¬
ter ikke skulle lide nogen Mangel paa det, som han var i
Stand at give hende. At give meget var virkelig ikke i
hans Formue, saasom hans Fader bestandig blev haard¬
nakket i sine Griller, og al hans Underholdning bestod ik¬
kun i en Forpagtning, som han havde antaget af en Adels¬
mand; Men som han var en god Huudholder, og havde
selv ingen Børn, levede han dog gandske skikkelig, og var
alligevel fornøyet, endskiøndt hans Fader havde betaget ham
al Overflødighed.
Melisse, som formedelst hendes Moders Ulykke,
saa vel som for hendes egen Persons gode Egenskaber, for¬
tiente at bæres Medlidenhed med, og at elskes af sin Mor¬
