Hun blev ved dette meget bevæget og bedrøvet. Hun kun¬
de i lang Tid ikke komme ret til sig selv, indtil hendes Be¬
drøvelse omsider ved Tidens Længde formindskedes.
J denne Familie, som faae Uger derefter reyste
tilbage til London, var Melisse snart en Kiæledegge. Den
gode Junker anfaae hende som sit eget Barn, og hans Dat¬
ter, som hendes Soster. Man lod dem undervise i Mu¬
siken og Dans. De bleve førte i de beste Sælskaber, klædte
efter Moden og forsynet med alle Fornødenheder. Ung¬
dommen lader sielden den følgende Dags Sorg indskrænke
sig i den nærværende Dags Forlystelser; men den betrag¬
ter meget mere den nærværende Lytsalighed, som et Pandt
paa den tilkommende. Melisse var, efter al Anseende,
saa lykkelig, som om hun virkelig kunde have havt en Lykke
i Besiddelse, hvilken formedelst den Rolighed og Pragt,
som hun nu var udi, gjorde hende Haab om dens Bestaa¬
dighed.
Hun var nu udi fit attende Aar, da hendes Vel¬
giøreres eneste Søn kom hiem fra den høye Skole, for at
tilbringe Vinteren i Byen hos sin kiere Fader. Denne
Søn blev saa henrykt over Melisses Person, og saa indta¬
gen af hendes Opførsel og Tale, at han ikke efterlod ved
alle Leyligheder at berømme hendes Skiønhed og Dyd.
Hun blev det snart vaer, at han alle Tider beviste hende de
kiendeligste Tegn paa en besynderlig Høyagtelse, naar han
troede, at ingen andre lagde Mærke dertil. Han giorde
sig og al Umage, ved tienstfærdige Opvartninger, ved en
omhyggelig Opmærksomhed i det, som kunde yde noget til
hendes Fornøyelse, endog ved den allerringeste Omstændig¬
hed, for at behage hende. Men denne unge Adelsmands
Opførsel maatte nødvendig indjage hende nogen Frygt, end¬
skiøndt den smigrede for hendes Forfængelighed. Hun saae
forud, at dersom hans Fader eller Søster merkede hans
Opførsel imod hende, det da ville forstyrre Familiens Ro¬
lighed, og at hun i denne Storm enten maatte lide Skib¬
brud, eller at stille Stormen, blive kast om Bord. Hun
stilte sig derfor an, ligesom hun ikke merkede det ringeste,
