Henrykkelse, som føles af et oprigtigt Venskab, og som
blot lader sig udtrykke med Taarer. Da denne kierlige
Tangshed var forbi, blev Tvivlagtigheds Knude snart
opløst. Forladelsen var ufortøvet og oprigtig. Faderen
førte Melisse ind i et andet Gemak til sin Søn, hvorpaa
han undskyldte sin Opførsel imod begge Parter.
Venskab, Kierlighed og Høyagtelse fornyede sig
paa alle Sider, og efter nogle Ugers Forløb, blev Me¬
lisse en Sviger=Datter af hendes gamle Velgiørere, som
overgav hendes Haand til sin Søn, med hvilken hun le¬
vede i mange Aar, og deelede den Lyksalighed med ham,
som er en Belønning for Dyden. Hun holdt et bestan¬
digt og ærbødigt Venskab med den gamle Adelsmand ind¬
til hans Død, og siden en kierlig Eftertanke og Erindring
om ham. Det Fruentimmer, som ved sit moderlige Bryst,
havde opholdt hendes Liv i Begyndelsen, begavede hun
rigelig, og lod hende føre et roelig og mageligt Levnet paa
et af hendes Landgodse. Hun havde i sin Æglestand væ¬
ret Moder til nogle Børn, som dog alle døde førend For¬
ældrene, og Melisse efter hendes Mands Død, som var
det tungeste hun endnu havde prøvet i Verden, flyttede
fra Staden ud paa sit Landgods, hvor hun tilbragte sin
øvrige Levetid til en høy Alder, og var elsket og æret af
alle, indtil hun, efter at have fuldkommen prøvet Med- og
Modgang, endelig døde.
Af denne Historie kand man dog uddrage nogle
Lærdomme: Børnenes Lykke beroer for en stoer Deel paa
Opdragelsen. Melisses Moder havde neppe forlibet sig i
en Soldat, og løbet bort med samme, dersom hun havde
været anført til Dyd og Ærbødighed, og hendes Fader
havde maaske ikke flygtet fra den Profession, han var sadt
til, dersom han ikke havde været tvunget til samme. Med¬
lidenhed erfares af den gode Capitaine, som bar Omsorg
for Melisses spæde Liv, og siden var hende behielpelig,
og Ærlighed seer man og at findes hos Procuratorer.
Ubarmhiertighed viiste sig i høy Grad hos Melisses Mor¬
fader. Kierlighed og Forlibelse giør store Forandringer.
Forsynet belønnede underlig Melisses Dyd.
N¬
