Nu maa jeg fortælle mine Læsere noget af det vig
tigste Nyt, som i disse Dage er passeret:
For en af Stadens Kirker har der været stærk
Vagt. Man maae dog ikke tænke, det skede for at forby¬
de skikkelige Folk Indgangen; men for at udeholde den støy¬
ende Mængde, som ved alle Leyligheder indfinder sig. Aar¬
sagen til denne Folkes Nysgierrighed var de mange gamle
forlovede, af hvilke der var 18 Par Brude=Folk paa een
Gang. Herved falder mig ind, hvorledes en gammel
Jomfrue aldrig forsømte nogen Brudevielse og Barnedaab;
men hun kom aldrig i Liigprædiken.
Havde der saaledes været Vagt for den anden Kir¬
ke, da Negeren saa smukt og opbyggeligt aflagde sin Troes
Bekiendelse, kunde maaske skikkelige Folk have hørt lidet
mere. Og Politie=Betienterne og Vægterne havde da ey
blevet tvunget til at holde Styr i Kirken paa den uroelige
Mængde.
Den Skarnagerkarl, som i en af Gadern
foraarsagede saa stoer Opsigt og Skade ved sin uforsigti¬
ge Kiørsel, bliver ventelig Spansk Fodgiænger, om han
slipper dermed. Man ønsker, der maatte statueres saa¬
dant Exempel, at enhver kunde være sikker paa Livet, for
slig uforskammet Uforsigtighed.
Der gaaer næsten ingen Dag forbi, man jo hører
nye Tyverier. Hevnen kommer vidst nok, om ey saa ha¬
stig, som forleden, da Pigen løb efter en Tyv, der havde
stiaalet en Tin=Skaal; Tyven faldt og brækkede sin Arm,
og følgelig tabte Skaalen. En sagde, det var vel, saasom han
vilde bruge Hænderne til det ulovlige. En anden sagde, det
var bedre, om han havde brækket et Been; thi saa havde
Tyven ey undløbet. Men den tredie meente, det
havde været best, om han ikke havde
stiaalet.
Af disse approberede Uge-Blade udgaaer et hver Torsdag.
