det Slags, som fortiener at criticeres; jeg tænkte De
havde Mod nok til at giøre dette paa en behændig og
behagelig Maade og Jndsigt nok til at giøre dette uden
Frygt. Saaledes tænkte jeg, at vi skulle daglig faae
en Fortegnelse paa de aabenbare Laster og deres Afskye¬
lighed, og tillige en Fortegnelse paa Dyderne og deres
billige Roes. Jeg ventede ikke af Dem i Deres Bla¬
de en Banghed og Fiinhed liig den Engelske Specta¬
tors, dette kunde ikke haabes hos os, og det burde ikke
heller af mange Raisons, som ere aabenbare, men da
en fornuftig, skiønt indskrænket Friehed har Sted og til¬
lades her, hvad forbyder Dem da at laste Feylene, som
begaaes, helst, naar de ere aabenbare og almindelig be¬
kiendte, at røre ved disse offentlig, kand ikke engang an¬
sees som en Critiqve, eller fortiene Navn af samme;
men at dølge dem, er at fortie Sandhed, følgelig en
Feyl paa Deres Side, og dersom dette er en Feyl, saa
er det jo tvertimod en Pligt, som paaligger Dem, at
vise Lasternes Hæslighed. Saaledes tænkte jeg. Men
De har nu opfyldt næsten tre af Deres Blade med Me¬
lisses Historie, der ligner mere en Roman, end en vir¬
kelig Tildragelse, og saadanne Historier ere nu næsten
gaaet af Moden. Jeg giør mig altsaa denne Tanke,
at enten forstaaer min Herre ikke at criticere, eller og
De tør ikke, eller og mangler Efterretning om aabenba¬
re Ting ; eller maaske det er Dem forbudet. Men det¬
te veed jeg, at jeg ønsket Critiqver og lutter Nyeheder.
Og i dette Haab at vi herefter faaer samme, forbliver
jeg.---
Denne gode Ubekiendte, som jeg har største Ær¬
bødighed for, forlanger Critiqver og lutter Nyeheder.
Hans artige Skrivelse viser hans Ædelmodighed blandet
med store Sandheder; hvorfore jeg haaber, og har den
Tilforladenhed, at han tillige er saa fornuftig at betænke,
hvor vanskeligt begge Deele ere. Hvem som har nogen
Kundskab om den Engelske Speetator, maae tilstaae, at
der ere de Stykker, som aldrig havde faaet Tilladelse at
|vede under vore Presser. Men ingen forstaaer ret samme
