J samme Gade var og forleden Nat en stor Tu¬
mult af nogle Natte=Sværmere. Vægterne vare denne
Gang for sine Aarsagers Skyld (thi de Uroelige havde maa¬
ske sat den sidste Skilling paa det sidste Sted) saa egensin¬
dige, at de grebe dem, og bragte dem til næste Vagt.
Men Arrestanterne sprang i en Hast over Bolværket, og
lykkelig undkom. De priste sig lykkelige, og tænkte de hav¬
de gjordt deres Sager vel. Jg, det er sandt. Vi hørte
nyelig, at de vilde og graadige Løver kand forvandles til
spage og tamme Lam, og mange af de forskrækkeligste
store Helte fægter best med Hælene.
Atter igien er der begaaet skammelige Lomme=Ty¬
betier ved Indgangen til Comoedie=Huset. Der ere nogle
som trykker sig frem paa andre, uagtet der ingen Trængsel
er, og disse ere meget mistænkelige. Jeg skal være saa
patriotisk, at jeg, naar Comoedierne igten begynder, skal
besette Indgangen med alle mine Patroller, som skal være
lige saa ukiendelige, som disse uforskammede Lomme=Tyve¬
Men - - -
Hvad i Naturen kand vel optænkes mere indtagen¬
de og behageligt end et yndigt Blomster, et Blomster i sin
fulde Flor, ja, mere, et deyligt Foraars=Blomster, som saa
tilig paa Aaret er kommet til sin fulde Væxt og Fuldkom¬
menhed. Hvor rørende er ikke dets Farver, og hvor hier
tetrængende er ikke dets behagelige Lugt? Intet i Naturen
kand settes i Ligning dermed. Jngen Pensel er i fuldkom¬
men Stand til at afpensle det med sine ægte og ret natur¬
lige Farver. Det pryder det Blomster=Bed, hvorudi det
voxer; det er dets Planter til Ære, og det trækker ethvert
skiønsomt Øye til sig. Det opvoxer yndig ved Solens
vederqvægende Varme, og ligesom fryder sig ved Morgen¬
rødens behagelige Ankomst. Det udspreder paa en yndig
Maade de af Naturen saa kunstig skaterede Blade, at en
Følesløs maatte kunde opvækkes til Eftertanke. Naar
Natte=Duggen, der ligesom tiente det til Føde og Væxt,
opslikkes af Morgenrødens Purpurfarvede Læber, opreyser
