jeg forestillet mig, at blive et øyensynligt Vidne til saadan
en sælsom Hendelse, som denne: For faa Uger siden, da
i hvis Familie mig vederfares saa megen
Grev L¬
Naade, sendte Bud til K. *? for at faae en Kammer=Tie¬
ner til den unge Greve, havde Forvalteren ikke stor Uma¬
ge at udrette dette Erinde; thi hos en Kiøbmand fandt han
et velskikket Menneske, der just søgte saadan Tieneste. Han
tog ham altsaa med sig, og den nye antagne Tiener kaldte
sig ikkun ligefrem Carl. Han var neppe kommet af Vog¬
nen, og bleven forestillet for den gamle Græve, førend han
nogle Gange havde forandret sit Ansigts Farve. Vi mer¬
kede denne Forandring, men meente, det var kun en Frygt
i en nye Tieneste, som aarsagede saadant. Hans Post blev
ham strax anviist, og man var vel tilfreds med ham.
Jmidlertid merkede jeg og begge Greverne strax, at der var
noget fornemt af Fødsel og Høyhed ved ham, som altid gior¬
de os ligesom undseelige, saa tit han opvartede os. Grev
** var ueenig med sig selv, i det han ofte bekiendte,
at Carl havde nogle Lineamenter, som han erindrede sig,
fordum at have seet. Da han en Morgen accommoderede
hans Haar, sagde Greven til ham, at han paa hans Sam¬
vittighed skulde sige ham, hvo han var. J kand aldeles
ikke være fød til Tiener, blev han ved, og jeg turde vedde,
at jeg kiender Eder. Carl blev rød, og faldt Greven om
Halsen. Kiere Greve, sagde han, jeg er forraad. Hav¬
de jeg vidst Deres Huses Navn, havde jeg ikke kommet her.
De har i Deres Ungdom ofte
Jeg er Greven af E *
været paa min Moders Slot, og den Gang vare vi Brø¬
dre. Jeg beder Dem, forraad mig ikke. Min Skiebne
fordømmer mig til at spille denne Rolle, og uden Frygt at
røbes, er denne Laqvey=Stand den roligste Lindring i min
Ulykke. Grev H ?? forbausedes, kyste ham, og svor, at
han efter denne Opdagelse kunde ikke meere lade sig opvarte
af ham. Jeg vil sige til min Fader, hvo De er, sagde
han, og dersom Aarsagen til Deres Maske ikke er skamme
lig for os og Dem, som jeg haaber, vil han glæde sig ved
at omsavne Grev E*, sin forrige Reysekammerats Søn.
Carl bad sin Ven, at opsætte denne Opdagelse, efterdi
han var alt for forvirret, at give ham Oplysning om alle
sine Tildragelser. Vi fik snart denne Hemmelighed at vi¬
