de, og gjorde Aftale, at Carl herefter ikke mere skulle op¬
varte os, naar vi vare allene med ham, men ikkun allene
spille sin Rolle, naar den gamle Greve var nærværende.
Men ved saadanne Leyligheder saae vi stedse meget dumme
ud, naar vi i et Øycblik løde os opvarte af den, som vi
strax derpaa bade om Forladelse for denne Uanstændighed¬
Vi bade Carl at han ey længer vilde plage os med den
Forvirrelse, vi vare udi; thi vi frygtede, at den gamle Gre¬
ve skulle mærke vores Fortroelighed. Jeg vil da med faa
Ord aabenbare mine Tildragelser, for at dømme, om jeg
ved sammes Omstændigheder kand kilkiendegive mig for
Greven. Det er allerede et Aar siden, at jeg kom tilbage
fra min Reyse til Engelland. Jeg meente, min Moder
skulde strax lade mig faae mit Fæderne=Gods i Besiddelse,
og blive hos mig med en anstændig Underholdning. Jeg
havde allerede, førend jeg reyste ud, forlovet mig med Frøi¬
ken N. 2
Men jeg bedrog mig i alle mine Forhaabnin¬
ger. Min Moder havde i min Fraværelse indladt sig i de
verste Adspredelser. Hendes Slot var et aabent Pallads
for alle Folk, som havde Lyst til Spil. Hun drev selv
Spil paa det allerhøyeste og yderligste. Hun havde giordt
Bekiendtskab med en Fransk Ridder, og uden at jeg vidste
det, var forlovet med ham. Han var en Spiller af Pro¬
fessiøn og en Bedrager af Rygte. Hans Navn veed jeg
ikke, man kaldede ham den lykkelige Ridder. Min Mo¬
der, som havde været saa ulykkelig i Spil med ham, at
hun havde tabt og forspillet til ham alle hendes Vexler,
Forskrivninger, og endog nogle Kostbarheder, som næsten
udgiorde de største Rigdomme af vort med Gield behefte¬
de Gods, meente ved dette Skridt at ægte ham, at faae
det tabte Gods igien, endskiøndt hun derved mistede sin
Ære. Men Ridderen giorde sig usynlig med alt det, han
havde vundet. Min Moder lod sette efter ham, men for¬
gieves. Paa samme Tid kom jeg til hendes Slot, hvor
jeg fandt alting i den største Uorden; og da den Ærbø¬
dighed, som jeg var min Moder skyldig, ikke kunde holde
mig fra den Afskye, med hvilken jeg maatte ansee det Spil¬
lerie, som havde gjordt mig ulykkelig, overlod jeg hende
til sin Skiebne, med den Forsikkring, at jeg vilde ingen
Deel have i mit Fæderne=Gods, men søge at komme fort
