man kun tale om eet og det samme, og det er ligesom smaa
Nyeheder aftager, naar de store tiltager, hvoraf Byen er
fuld. Nogle siger saa, andre saa. Nogle taler frit, an¬
dre siger, tys! Best er det, sagde en, at kunde tie, efterat
han havde sagt alt det han vidste.
J et Sælskab hørte jeg en, som i Besynderlighed,
giorde sig en Fornøyelse af at fortælle store Usandheder, og
med Eed vilde paabyrde andre at troe ham, J kand væ¬
te vis paa, sagde han, at det er ikke Skipper=Relationer.
En Skipper som nylig var ankommet, fandt sig fornær¬
met ved denne Talemaade, og med en alvorlig Mine for¬
talte, hvorledes han, da han for faa Dage siden laae for
Anker under Møens Klint, saae og hørte en Hav=Jom¬
frue med en liflig Stemme at siunge den velklingende Vise:
Skal jeg, eller skal jeg ikke? og da hun meget bevæge¬
lig, heldende med Hovedet, havde siunget de sidste Ord:
Jo jeg troer, jeg gifter mig, kom en Havmand og
dandsede af med Bruden. Det var en aabenbare Løgn,
raabte den stortalende Løgnere. Det er en Skipper=Re¬
lation, svarede Skipperen gandske koldsindig, og den er
ligesaa sandfærdig, som alt det, De har sagt. Den stor¬
talende Løgnere blev taugs, og fant; her den beste Læge¬
dom for sin Svaghed. Jmidlertt? fornøyede jeg mig
over dette Jndfald, og tænkte: Omenskiøndt Vand=Jom¬
fruerne ey siunger denne Sang, bliver den desoftere nynet
af vore Land=Jomfruer, men neppe af den, som har sendt
mig følgende Brev:
Min Herre!
J Deres sidste Blad No. 12, ønsker De, at
der var Gardiner for alle Fruentimmer=Stolene i Kirken,
for at forekomme de mange hedenske Forargelser. Men
forlad mig, at jeg maae spørge, om De herved for¬
staaer den givne eller tagne Forargelse. Dersom De
hermed meener den givne paa vor Side, som det meest
synes (thi man betragter gemeenlig sig selv og sit eget
Kiøn paa den beste Side) Da maae jeg tage mig den
Frihed at sige Dem, at der iblant Deres Kiøn ere nog¬
