Endskiøndt vi ikke har Mangler paa Fabler har
dog nogle forlangt, at jeg iblandt skulle give dem en, om
jeg kunde have Lykke dertil, vilde jeg fortælle dem denne
om
Aben og Uhrværket.
En Abe, tænk engang, en Abe¬
Et Uhrværk i en Mesiers Værksted saae.
Jeg, sagde Aben, kand jo alle Teng forstage.
Naturen mig i sær
Meest liig med Mennesker
Jo haver vildet skabe?
Den Abe Uhret om paa alle Sider vendte;
Men meest gav Agt paa Viseren
Og sagde: See! der gaaer den hen.
Skiøndt Aben Chiffrene dog ikke rigtig kiendte.
Omsider den og lukte uhret op
Og ret besaae den kunstig sammensatte Krop
Hvert Hiul var udi Gang. En underlig Machine!
Var Abens Ord, og gav sig til at grine.
Men da den Øye fik
Paa Perpendiculen, som ideligen gik,
Ey! sagde den, ey! hvad mon dette være!
Just i det samme Uhret slog.
Strax Aben Næsen til sig tog.
Og sagde: Her Smaa=Dievle vidst nok ere.
Men jeg dog vide maae,
Hvad det er for en Dings, som kand saa herlig slaae
Derpaa den Uhret slog i tu.
Men Aben blev dog lige klog endnu.
Den, som vil mene sig at være klogere
End alle andre, kand sig selv i Fablen see.
Af disse approberede Uge=Blade udgaaer et hver Torsdag.
