Damon.
Siig frem, Menale, siig frem. Hvad Tanke
qvæler dig?
Hør, hvor de spæde Lam i Faare=Stien bræger.
Jeg skulde aldrig troe du er mistænkelig -- -
Menale.
Hvorfor?
Damon.
For Doris med os andre Hyrder leeger.
Menalc.
Den Tanke ikke bør blandt Hyrder have Sted,
Hvor reen Uskyldighed sit Sæde haver taget.
J Stæderne man kun seer disse fæle Fied,
Hvor, som paa Fælleden, der ofte bliver jaget.
Damon.
Nu vel! Hvad pokker giør dig da saa tankefuld?
Naar faaes en Hyrde før saa gandske misfornøyet?
Du har jo mange Næt tilpakkede med Uld!
Og Pluti (*) Throne staaer i Engen ey ophøyet.
Vor Fløyels Klædning er vor Uld af egne Faar.
Den grønne Tue er vor Silke Hoved=Pude.
Og Hyrde=Pigerne indfletter deres Haar
Med Engens Blomster nok saa peent som Kiøbsted=Brude.
Vi nøysom er med lidt. Vi drikker med vor Hiord.
Et lidet Stykke Brød i ringe Hyrde-Tasker
Os smager vel med Roe, skiønt Jorden er vort Bord,
Naar hines Disk og Dug af Snese Rætter brasker.
Den bleege Avind ey blandt Hyrderne har Sted.
Af Rang man ikke veed blandt Hyrder og Hyrdinder.
En Gammel ærer man for sin Ærværdighed.
Der skrømtet Venskab ey Lettroende forblinder.
(Me¬
(*) Gud for Rigdom.
