Med hellig Lov og Tak at prise Himmelen.
Vi denne glade Dag jo alle bør erindre?
Ja, dobbelt glædelig den glade Dag jo blev
Da Landets store Haab og Kongens største Glæde.
Vor Kron=Printz Christian en vigtig Haandskrift skrev
Med Gud, og høyt oplyst for Troen giorde Rede
Nu tørrede Menale sin Graad bestænkte Kind.
Og Damon munter saae af sit fordunklet Øye.
De raabte med een Mund: O! lykkelige Vind!
Som bragte dette Nyt. Hvo vil sig ey fornøye?
Saa fulgte Soelskin paa den mørke Sorgens Nat.
de førte sig udi sin Schæfer-Dragt og Smykke.
menalc og Damon tog Skalmeoen glade fat
og Doris nynnede saa sagte dette Stykke:
M¬
J høyeste Fielde og laveste Tuer!
Foragtede Jsop! høytagtede Gran!
Glæd Eder! saa ofte J seer og beskuer
Den mildeste, viseste Rigernes Pan.
De fattigste Hyrder med Største og Rige
J Glæden tar Deel;
Thi Faderen deler sin Kierlighed lige.
Det Glæden giør heel.
Saa glæd dig. Du Tvilling i Norden;
Thi du er lyksalig paa Jorden.
O! dobbelte, vigtige Aarsag til Glæde
For Kongen og Kongens, for Riger og Land.
Hver Tunge maae siunge at Lykken sit Sæde
Har fæstet i Norden blandt meenige Mand.
Kand nogen i Verden lyksalig sig prise
Da bliver det os.
En Dag de som denne os ikke kand vise.
Vi byder dem Trods.
O! dobbelte Aarsag til Glæde
Hvert Hierte af Glæde maae græde.
