blev hans Haandskriver. Kort sagt: Chræsten Peer¬
sens lille Peer var den vittigste i hele Byen. Dette ryg¬
tedes snart om mig, og vor Forvalter, som var en meget
from og medlidende Mand, endskiøndt han selv var en
Bonde=Søn, kaldte min Fader til sig, og spurgte, om han
vilde overlade mig til ham, da han vilde lade mig under¬
vise tilligemed hans egen Søn, til hvilken han holdt Sko¬
lemester. Min Fader kyste Forvalterens Haand, og blev
saa glad over dette ædelmodige Tilbud, at han glemte, at
sette sin aattestykkede Hue paa, førend han var kommet en
Fie rding Vey fra Herregaarden (thi denne gode Forvalter
var virkelig værd at tage Huen af for). Min Fader bragte
denne glædelige Tidende hiem, og jeg kand vel erindre, at
min Moder glædede sig allermest over dette Tilbud; thi,
sagde hun, naar vor Herre (hun meente Forvalteren) har
saadan Godhed for lille Peer, bliver han aldrig Land=Søl¬
dat. Ja, hun begyndte allerede at troe Uglen, og spaae
om min Høyhed. Min kiere Moder tog mig og strax ved
Haanden, og fulgte mig til Forvalteren. Hun ønskede alle
de Velsignelser over denne gode Mand, som kunde optæn¬
kes, og iblandt andet, at han selv maatte blive Herremand
til den Gaard, som han nu forvaltede, ved hvilket Ønske,
som maaske var noget enfoldigt, den gode Forvalter smi¬
lede. Jeg kyste paa min Haand og gav ham, og skrabede
med mine Træe=Klumper en halv Alen. Min Moder gav
mig til Afskeed nogle oprigtige Formaninger, i sær denne,
at jeg skulle sige Hr. Forvalteren alt hvad jeg hørte og saae,
for odermere at vinde hans Gunst. Men jeg mærkede ved
første Tidende jeg bragte, at denne min Moders Forma¬
ning var ikke af de retteste; thi Forvalteren gav mig et væl¬
digt Øresigen, med den Paamindelse, at jeg ey maatte brin¬
ge ham flere saadanne Tidender; thi, sagde han, jeg er ikke
af det Slags, som seer med andres Øyne og hører med
andres Ører. Jeg kand ikke sige dem, hvor meget Got
jeg lærte af denne gode Mand, og hvor ærlig og redelig
han forestod sit anbetroede Embede, hvilket sidste hans Ef¬
terladenskab best beviidnede; thi endskiøndt han havde væ¬
ret Forvalter i 16 samfulde Aar, og været Enkemand i 10
Aar, og havde levet meget tarvelig, ja, saa simpel, at han
ikke engang havde en grøn Post=Vogn, efterlod han ikkun
dog sin eneste Søn 600 Rdlr.
vilket kom deraf, at
