vedstaden, og hvor behageligt det er at tilbringe Vinteren
i saa folkerig en Stad, hvor den ene Forlystelse rækker den
anden Haanden. Jeg, som et ungt Menneske, hørte paa
dette med Opmærksomhed, og saasom jeg allerede havde
fattet en Afskye for Studeringer, giorde jeg dette artige
Menneske til min Fortroelige. Hans Omgiengelse fore¬
kom mig gandske behagelig, og jeg forestillede mig, at jeg
aldrig kunde komme i en lykkeligere Stand, end Tiener¬
Standen. Hvorfore jeg engaag aabenbarede ham mine
Tanker, og bad ham indstændig, at have den Godhed for
mig, at recommendere mig enten til hans eget eller et an¬
det Herskab. Han lovede mig det, og da han kom igien,
bragte han mig den behagelige Tidende, at deres Junkers
Tiener, som havde fulgt med Junleren paa hans udenland¬
ske Reyser, var bleven aflagt med et lidet Leve=Brød, saa¬
som han nu var temmelig til Alders, og Degnen der i Eg¬
nen var just ved Døden afgaaet. Han sagde videre, at
han havde talt til mit Beste, og at jeg skulde følge med til
hans Herskab. Jeg blev virkelig saa glad ved denne Ti¬
dende, som om jeg allerede kunde have faaet Løfte paa den
beste Betiening. Jeg kastede Bogen bag Bænken, og jeg
troer, min gammeldags Læremester blev lige saa fornøyet
som jeg, fordi han paa saa skikkelig en Maade blev befriek
fra at lære det glemte paa nye, for at lære mig lidet, og
dog beholde Pengene, min afdøde Forvalter gav for min
Underviisning. Kort sagt: vi bleve begge hiulpne.
Jeg havde den Lykke at vinde mit Herskabs gode
Yndest. og den artige Junker var virkelig saa naadig, at
han undertiden fandt Behag udi, at jeg, medens jeg krøl¬
lede og pudrede ham, kunde tale en Mundfuld Latin med
ham. Jeg ønskede nu allene, at den fortrædelige Som¬
mer var forbi, at jeg kunde vende mit grove og upolerede
Fødeland Ryggen (thi jeg maae sige Dem, at jeg allerede
havde faaet nogle forbandede Nykker) Tænk engang at da
En af mine gamle Bonde=Kammerater kom engang til vor
Gaard, for at lade vort naadige Herskab vide, at hans
naadige Herskabs Frue lykkelig var nedkommet med en ung
Søn; thi man har og den Maade i mit Fødeland, at
saadant bekiendgiøres i en Omkreds af 10 Miile, kom den¬
ne Mads=Klump, og med sine grove Bønder=Næver ville
