have takket mig forsidst, med denne u forskammede Tale:
aa trour saa Marre aa ster mi gamle Brour Peir;
men jeg var høflig og lod ham vide, at jeg ey længere
hedte Peir, men Monsieur Chræstensen, og gik meget
skamfuld fra ham.
Hoved=Staden, hvorom jeg havde hørt saa meget at
tale, stod mig nu allene for Hovedet. Endelig frembrød
den forønskede Dag, da vi fik Ordre at pakke ind til vores
Bortreyse. Jngen var meere besklæftiget end jeg, og jeg
troer, at jeg ene tilpakkede 10 Vogne, og jeg havde alle¬
rede saa meget Mod, at jeg gav en gammel Bonde et Øre¬
sigen, fordi han var ikke hurtig nok. Vi forlode altsaa
mit Fødeland paa den selv samme Tid, da Storkene pleyer
at reyse til deres andet Hiem; og ligesom Storkene bliver
til Mennesker, naar de kommer til deres andet Hiem, saa
haabede jeg og, at blive et fuldkommet Menneske, naar
jeg kom til den galante Hovedstad (thi jeg var ey endnu
saa fordervet, at jeg jo kiendte nogle smaa Ufuldkommen¬
heder hos mig selv.)
Vor Reyse gik meget haslig og lykkelig. Men al¬
drig haver jeg glordt saa store Øyne og gabet saa vidt, som
da jeg første Gang paa Valbye=Bakke saae den store og
prægtige Hovedstad, og jeg kunde allermindst forestille mig
de Gienvordigheder, der var giemt til mig i denne anseeli¬
ge Stad. Her begynder egentlig min Historie, hvilken,
om jeg ville fortælle Dem alle Ting med fine Omstændig¬
heder, kunde ey rummes paa 24 Ark. Jeg vil derfor væ¬
re saa kort, som mueligt, at jeg ey skal være Dem til Kied¬
(Resten følger.)
sommelighed.
Jlluminationerne den første Aften i denne Maa¬
ned vare ikke saa kiendelige og gave ikke saa mange smukke
Reflectioner, som de forrige, hvilket ventelig kom deraf at
hele Luften var illumineret af det behagelige Maanskin.
De Jlluminationer, som vare paa den mørke Side af
Gaderne, og hvis Glands Maanens Skin ikke kunde for¬
dunkle, havde mange Tilskuere. De vare og saa smukke,
at ingen af Tilskuerne kunde klage, at de gik April for at
betragte samme.
Men den unge Kone, som for nogen Tid siden stod
op i Søvne, og slog en Spand Vand paa hendes Piger,
som laae i Slag=Bænken i Kiøkkenet, kunde med Rette si¬
ges at gaae April. Om Jalousie og Mistænkelighed, der
