Patrollen.
No. 16.
Onsdagen den 17 April 1765
(Slutning af forrige Historie.)
J¬
eg har allerede sagt Dem, min Herre, at jeg havde
vundet mit gode Herskabs Yndesi. Det maatte
virkelig og have været et meget slet Menneske, som
ikke kunde være i deres Brød. Det Gode varer ikkund
fort. Til al min Ulykke faldt min dydige Junker i en hid¬
sig Feber og døde. Mit naadige Herskab, som mærkede
min inderlige Sorg over dette Dødsfald, vilde dog ikke
strax have givet mig Afskeed. Men, der hører stærke Been
til at bære gode Dage. Jeg havde nu gandske forglemt
de Formaninger, som jeg fik af Forvalteren, og min Na¬
tur var ligesom bleven gandske forandret tillige med Ste¬
det. Jeg vilde nu ikke lade mig nøye med en simpel Lyk¬
ke. Jeg tænkte, naar jeg faaer alle mine Medtienere svær¬
tet for mit Herskab, blev jeg den ypperste. Jeg hvidskede
derfor mit Herskab saa sagte i Øret, alt hvad jeg saae, og
ikke saae, og jeg var uforskammet nok til at opdigte de stør¬
ste Løgne. Og da jeg mærkede deres Ører stode aabne
for al Sladder, stiftede jeg mange Ulykker i Huset. Jeg
kunde med Fornøyelse see paa, hvorledes een efter anden
af mine Medtienere kom paa Porten, som jeg med min
løgnagtige Tunge havde ftyrtet. Men jeg maae og sige
