dre til min DødsDag. Mit meste Arbeyde og Forret¬
ning fra Morgen og til Aften bestaaer fornemmelig derudi,
at jeg med et meget ærbart Ansigt lyver mit Herskab paa.
Man vil nok sige, det er meget ilde giordt. Sandt nok;
men paa anden Maade kand mit herskab ikke forskaanes
for den idelig Overløden af de uforskammede Ansøgere.
Det er jo dog en Umuelighed, at kunde hielpe alle, i hvor
Jeg tilstaaer selv, at denne Lyve¬
gierne man end vilde.
maade, at nægte mit naadige Herskab hiemme, er en slem
Svaghed hos mig; men jeg maae dog sige Dem, at den
kand helbredes med forgyldte Stik=Piller. De, som ere
saa dumme, at de ey forstaaer denne Cuur, faaer aldrig
et sandt Ord af mig. Nogle ere vel saa ublue, at de tør
kalde min Beretning i Tvivl, men disse viser jeg mig og li¬
ge saa høflig imod, som den arrigste Binde=Hund. Og
kand jeg forsikre, at jeg, ved mit Embedes Forretning, ofte
tænker paa den gamle Kone, som paa min Fødsels Nat
spaaede om min Lykke efter Port=Hundens Tuden. Der¬
som saadan en Hundenes Tuden kand betyde noget, da har
i Sandhed den Hund havt en meget god Snude, som saa
længe forud kunde lugte, at jeg paa min gamle Alder skulde
blive Portner.
Saa eenfoldig, som denne Historie er, saa sand¬
færdig synes den og at kunde være, dersom Peers sidste
Tieneste ey giorde den noget uvis; thi hvem skulde vel give
nogen Kost og Løn, for at lyve sig selv paa. Jmidlertid
takker jeg ydmygst den gode Peer, fordi han aldrig vil ly¬
Herved falder mig ind, hvorledes den
ve for mig.
Poet Ennius engang befoel sin Pige, at hun skulle sige til
en Romersk Adelsmand, som pikkede paa hans Dør, at
han ikke var hiemme. Nogle Dage derefter gik Ennius
til samme Adelsmand, for at skulle tale med ham om en
Sag af største Vigtighed. Da Ennius nu pikkede paa
Dørren, raabte Adelsmanden selv inden for, at han ikke var
hiemme. Det troer jeg ikke, svarede Ennine, nu hørte
jeg jo Deres egen Røst. Hvorpaa Adelsmanden lukte Dø¬
ren op, og sagde: Forleden var jeg saa høflig og troede
Din Pige, og nu er Du saa uforskammet, at Du ikke vil
troe mig selv. Viid derfore herefter, at jeg er hiemme
for alle andre, men ikke for Dig¬
