er Kanen eller Konen er Manden; Hvor mange Skov=Rey¬
ser de giør om Sommeren, og hvor mange Ball de besø¬
ger om Vinteren; Hvor mange Rætter de har paa Bor¬
det om Middagen, og hvor mange om Aftenen; Hvor ofte
de holder Spille=Sætskaber om Ugen, og hvor ofte de ta¬
ger ud i samme; Hvor tilig de staaer op, og hvor sildig de
gaaer til Sengs. Ja, undertiden spørges endog, hvor til
de holder deres Andagt om Aaret. Det ville være umue¬
ligt, at opregne alle de Spørsmaale, som giøres i alle disse
vigtige Sager. Men hvad er nu Frugten af alle disse og
deslige utidige Spørsmaale? Et stakkels Tieneste=Bud, som
ønskede gierne, om det var mueligt, at vinde sit nye Her¬
skabs Guust, er ofte saa sntedig, at det retter Svaret ef¬
ter Spørsmaalet. (Det er let at mærke enten Spørs¬
maalet skeer af Had eller af Kierlighed.) Saasnart en
Pige mærker, at hendes Madmoder enten med en Slags
Foragt eller Had spørger, hvorledes det staaer til i det eb
ler det Huus, er hun strax færdig, at fortælle alle Ting,
og undertiden afmaler sine forrige Madmødre med de hes¬
ligste og sorteste Farver, endskiøndt de kunde være de aller¬
beste. Mærkes derimod, at der af Kierlighed spørges til
den og den, og at der er nogen Slags Venskab og For¬
bindtlighed imellem dem, er Pigen og saa forsigtig, at hun
fortæller alting paa den beste Side, og ofte afmaler de slet¬
teste med de smukkeste Farver. Jeg veed ey, om saadanne
Kunstgreb, til at vinde de Nærværendes Yndest med, mere
kand legges den Svarende end den Spørgende til Last.
Den rette Sandhed kommer sielden frem, hvor det kommer
an paa at hykle.
Sidste Søndag besøgte jeg min gamle Ven (thi
Besøgelser og Spadseregang er jo Søndags=Arbeydet i
Kiøbstæderne, ligesom at sye, vinde og binde er Søndags¬
Arbeydet paa Landet. Som en Bonde=Pige sagde, da
Præsten spurgte, hvad Helligdags=Arbeyde var, at giøre
paa en Strømpe, svarede Pigen): Denne min gode Ven
har en meget dydig og fornuftig Kone, naar man efter
Christen Kierlighed undtager nogle smaa Skrøbeligheder.
Men hvem har ey sine Feyl? Siden denne Kone har lært
at kiende mig, maae hun nok fordrage mig, undtagen som¬
me Tider, da hun siger mig lige i Øynene, at jeg er en
