underlig een. Min Ven og jeg blev indkaldet, da det
var Caffe=Tid og Caffeen allerede stod paa Bordet. Ved
Jndtrædelsen forefandt jeg tre mig ubekiendte Madamer,
af hvilke den ene, som, saavidt jeg kunde see, var den Yng¬
ste, holdt Viften for Øynene, og jeg troer, det skede, for
bag samme at hiertlee over min gammeldags Compliment,
hvilket jeg slutter deraf, at hun begyndte sin Tale om Com¬
plimenter: at det var let at kiende paa Opførselen i Sæl¬
skaber, om man havde lært at dandse. Denne Fortale,
som var Præludium til følgende Caffe=Discours, stak jeg
meget stiltiende i min Lomme. Dog sagde min Ven mig
siden efter, at jeg blev skamrød i Ansigtet. Ved den før¬
ste Skaal Caffe talede man ikke et eneste Ord, og jeg
troer, det kom deraf, at man kunde faae den rette Smag af
Caffeen, (thi det er nu af Moden at spørge om Caffeen sma¬
ger og at rose samme). Ved den anden Skaal begyndte
man, som sædvanlig, at tale om Vind og Veyer; at
Haven nu var oplukt; at Folk begyndte nu at spasere paa
Volden og tage uden Porten o. s. v. Men den rette Di¬
scours begyndte for Alvor, da vi havde tømmet den første
Kande, og den arme Pige, som skulde bringe den anden Kan¬
de ind, faldt i Døren og spildte Caffeen. Madamen i
Huset, som ey pleyer at for uroliges af Smaating, tog sig det¬
te meget nær, og forivred sig saaledes, at hun maatte have et
Glads koldt Vand. Det er dog en stor Ulykke, sagde hun,
med de nye Piger --- Den første Fremmede: Gud
hielpe Dem, Madame, med denne nye Pige. Jeg ynker Dem
Madamen i Huset: Det var den før¬
i mit Hierte.
sie Gang hun skulde opvarte mine Fremmede --- Er jeg
ikke dog ulykkelig med dette -- Jeg beder, De gode Da¬
Den anden Frem¬
mer ey regner mig det til Verste.
mede: Giv sig til Freds, min hierte Madame, De er visk
ikke den eneste, som maae drages med saadanne Udyr.
Jeg har og faaet en nye Pige. Gud hielpe os. Tænk
engang! den første Aften slog hun en Skillings=Potte i Tu¬
og neppe var hun kommet op om Morgenen, førend Un¬
derskaalen af min Mands Mund= og Liv=Koppe gik samme
Vey. Det skulde ey have fortrødt mig saa meget, havde
det ikke just været min Mands Liv=Koppe, som han elskedt
Den tredie Fremmede: Er det mueligt?
saa høyt.
