Jeg slidder sagte et halvt Aar.
Den første: O! min
kiere Søster! Du kand aldrig troe, hvor daarlig Mad vi
faaer i det Huus; tænk engang! jeg vilde i Søndags ha¬
ve tracteret min forrige Medtiener, et meget skikkeligt Menne¬
ske med Caffe, men min Madame viste mig Porten. Men jeg
kiender en god Rendekierling, som er min Madames afsagde
Fiende, hun skal min Troe nok føre min Madame omkring
i Byen, hvor jeg ey kand komme, om jeg endog skulde stiele
fra min Madame, for dermed at betale hende Umagen -- -
Jeg gider ey fortalt meere af denne Samtale, som
varede næsten en Time, og havde ventelig varet længer,
dersom ikke en skalkagtig Dreng havde bragt dem en Stoel
at sidde paa. Hvorover de skammede sig, og løb hver sin
Vey. Man seer noksom heraf, at de beste Madmødre
kand komme i et slet Udraab af slette Tiuende, og at et
skikkeligt Tieneste=Bud kand undertiden lide med de uskik¬
keligste. Dog maae jeg fortælle, hvorledes en stakkels Pi¬
ge uformodentlig kom af sin Tieneste, fordi hun forrettede
et Appil=Erinde alt for vel. Historien er denne; Mada¬
men befoel denne sin Pige, at hun skulle gaae hen paa et
vist Sted for at kiøbe noget, og tillige skulde hilse meget
flittig, at de vilde laane hende disse to Ting, Pukkelblaae
og Slaadigtpaa. Pigen, som ikke var det danske Sprog
mægtig, glemte underveys disse to ubekiendte Ting. Hun
kom rigtig hiem med det kiøbte; men da hendes Mada¬
me, som tillige med andre ventede, at Pigen havde faaet
det laante, og maaske vilde glæde sig derover, spurgte me¬
get hyppig, om hun fik det, hun skulde laane, faldt Pigen
paa, for at undskylde sin Glemsømhed, at sige, at hun
skulle hilse meget flittig fra Madamen, at hun ikke kunde
betroe hende disse to Ting; men dersom Madamen vilde
giøre hende den ære, at besøge hende, skulde de hiertelig
gierne være til hendes Tieneste. Mig tykkes denne behiel¬
pelige Løgn passede sig ret vel, og var det at ønske, at in¬
gen vilde lyve, undtagen, i April=Erinder. Den, som
vil holde andre for Giæk, bliver det ofte selv.
Jeg behøver ikke, at sige mine Læsere, at det nu
lakker ad Sommer. Den milde Soel bebuder denne øn¬
skelige Aarrets Tid. Den kommer os hver Dag nærme¬
re, og det har nu staaet en hver aabent for, imod to Skil¬
lings Erleggelse, at gaae den i møde temmelig høyt oppe
i Luften. En god Ven spurgte mig forleden om Aarsagen
