til denne Skik; og da jeg tilstoed min Uvidenhed, aaben
barede han mig sine Tanker derom, nemlig, at han holdt
for, at det runde Taarn var bygt til deels, paa det at
unge Mennesker op og ned kunde giøre sig en sund Bevæ¬
gelse om Foraaret og Efterhøsten, og for der oven paa at
hilse Solen ved dens Ankomst og Bortgang. At fore ske¬
de Personer end og der kand forsamles, har jeg mærket af
et Brev, som en af mine Patroller har fundet paa Gaden.
Siden der intet Navn staaer under, vil jeg allene anføre
det til Beviis paa, at hvo, som ey lærer at stave ret, kand
siden vanskelig skrive ret. Jeg erindrer ved denne Leylig
hed, at jeg engang havde en meget skikkelig og andægtig
Vertinde, som hver Søndag under Aftensang holdt Prædiken
af en Huuspostilling (saaledes kaldte hun Bogen) Giernin¬
gen i sig selv kunde have været god, endskiønt hun boede
ikke langt fra Kirken. Men det var det verste, at alle
hendes Tilhørere sov gemeenlig hen under Prædiken, mue¬
ligt fordi hun intet mindre end læste den op, men stavede
den ud heele Veyen igiennem, og end da med saadan Be¬
sværlighed, at der ofte kom en gal og forkiert Meening
ud, i sær, naar K og X i de saa kaldede Svabakker¬
Bogstaver forekom, hvilke hun ikke kunde ret kiende fir
hinanden. Jmidlertid forsømte hun ingen Helligdag, at
giøre denne Guds Tieneste stavende og havde hvergaang so¬
vende Tilhørere. Men Aarsagen til denne Huus=Prædi¬
ken, hørte jeg engang, var denne, at hun ikke kunde faae
sin Rang i Kirke-Stolen, hvorfore hun og havde udlovet,
aldrig at komme der, saa længe den levede, som vilde næg
te hende sit tilbørlige Sted, Rang og Sæde. Men i
hvor længe denne gode Kone stavede, lærde hun dog aldrig
at stave ret. Det gamle Ordsprog er derfor dyrebart;
Hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdømmen ik¬
ke forglemmer. Det fundne Brev lyder Bogstav til an¬
det saaledes:
Je ville gerne gøre lile Væn dæn forlante Tiinest, al
sænne dei ded Skileri af min Broer, men nu ær han
alle rede repsset u mæ Papa Paalan det; Sa du faet
ded inte føren han kom er jem igien, dersom du viil mo
de mei pa ronne Taaren i Moren saa konne vi tael mere
om ded og ded anned. som du vee nok min Mama et
dvørlig so han gaer ike ud og du kan være viis pa, af
jei ska være dei tro og bestandi te Døden.
Af disse approberede Uge=Blade udgaaer et hver Torsdag
