over, at de havde skattet til Biørnene og Abekattene. De
fortiener ærlig deres Brød, sagde nogle; andre sagde, at
Biørnene skulde have ladet deres Herrer danse en Solo
iblandt, for ogsaa at giøre noget for Pengene; to gamle
Koner meente, at disse Biørne=Trækkere vare Troldmænd,
og at Biørnene tilligemed Aberne havde været Mennesker,
som de havde omgjort eller forgjort, saae Du ikke, sagde
den ene, hvormeget den lille Dreng lignede vor Naboes,
som blev ombyttet Al denne Tale giorde mig og nysgier¬
rig efter at see disse formeente Troldmænd og de forgior¬
te; men jeg havde ey den Lykke, saasom mange for mig
ventede med Længsel, at blive indladt, og jeg skyer gierne
Mængden. Jeg gik altsaa hen i en Have, for at fornøye
mig med at see, hvorledes alle Ting paa denne Aarets Tid
ligesom faaer nyt Liv, og hvorledes alle disse for iellige
Planter ligesom Børn fødes og opklækkes af den tilfælles
og frugtbare Moder, Jorden. Men her mødte mig atter
en nye Fortrædelighed. Da jeg stod og bukkede mig, for
at betragte nogle nye opkomne Planter i et Urte=Bed, kom
Verten med en Jomfrue gaaende. Dette stakkels Pigt¬
barn gav et forskrækkeligt Skrig af sig, og, i det hun som
en Fugl fløy af til Siden, stødte hun saaledes til mig, a
jeg satte min Næse i Urte=Bedet. Aarsagen til Jomfru¬
ens Angest og Forskrækkelse var en Frøe eller Pabde, som
i Ubesindighed giorde dette forvovne Spring over Gangen,
noget nær Jomfruens grønne Skoe. Jeg vilde have
troet, at Jomfruen med Forsæt havde blevet bange og
sprunget af til Siden, for at hevne sig paa mig, fordi jeg
saa skiødesløs stød i den Stilling, uden at mærke hendes
Ankomst; men da hun skielvede over en halv Time efter
denne Forskrækkelse, viiste hun tydelig, at det ikke var for¬
stilt. Verten forfulgte og denne uskyldige Frøe saa længe,
at den maatte undgielde sin Dristighed med Døden. Det
forbandede Utøy, sagde han, kand kyse Livet af skikkelige
Folk; disse Dyr, blev han ved, kand jeg ikke lide ved min
Død; de ere ret ligesom Lande=Plager; De skraaler os
Ørene saa fulde om Aftenen, at vi neppe kand sove; jeg
vilde heller høre 10 Kierlinger at raabe med kaagte og
varme Krabber, end jeg vil høre en eneste levende Frøe
at ræbbe. Mig tykkes dog, svarede jeg, at Frøernes
