Stemme er ikke ubehagelig, og jeg hører den gierne; jeg
for min Part overlod Døm gierne 10 Dages Raaben og
Skrigen i Byen for een eeneste Aften Musik af Frøerne
Deres Have. De maae nøk ikke være Muficus, min Her¬
re, svarede Verten, efterdi De kand finde Fornøyelse i den
Padde=Musik, som dog gemeenlig skurrer i alle skikkelige
J det samme spurgte Jomfruen,
Folkes Ører--
hvad det var, som voxte i det og det Bed. Verten smaa¬
loe med en Mine, som tilkiendegav en Forundring over
Jomfruens Uvidenhed, og sagde: det er Mirrian og det
er Timian, o. s. v., det er Asparges. Ja, dem kiender
jeg nok, sagde hun, hvad koster Hundrede? 9 Mark, sva¬
rede Verten. Men hvad er dette for et Træe? Et Kir¬
sebær=Træe. End dette lille? Verten blev kied af disse
Spørsmaale og sagde, det var et lille Træe. Jeg fattede
virkelig høye Tanker om denne artige Jomfrue, som viiste
saa stoer Begierlighed efter at kiende alle Ting i Haven¬
Og det er lige saa daarligt at ville forundre sig over Kiøb¬
stædfolkes Uvidenhed i Landsbye=Ting, som om en Galan¬
terie=Kræmmer vilde udlee en Bonde, fordi han ikke kunde
nævne alle hans rare Sager med sit rette Navn.
J det samme kom s Mands=Personer, alle i Jagt=Habit,
muntre og levende, og det lod som Gangen var noget for
smal. De havde allesammen Hiorte-Remme omkring Li¬
vet, hvilke Remme jeg ansaae som Baand, der holdt disse
Kar tilsammen. Hvad Tønde er vel uden Baand? Jeg
kand med Rette bruge den Lignelse, eftersom disse gode Her¬
rer vare allesammen temmelig vel tilpakkede indvendig med
vaade Vahre. Dog maae jeg ikke giøre dem Uret; de
havde endnu maattet drikke meere, dersom de ikke havde
kundet huske flere Eeder og Bander. De sang og bande¬
de, bandede og sang, enhver af dem paa sin Maade; dog
den ene bedre end den anden. Dette Sælskab tog Plads
i et Lysthuus ved den anden Ende i Haven, og befalede,
Jeg spurgte Verten, en¬
Caffebordet at skulle dekkes -
ten Frøernes Skraalen i hans Have, eller dette Sælskabs
Han vir¬
Eeder og Bander klingrede best i hans Ører.
rede med Hovedet, og, uagtet sin Profit, tilstod han dog
at Frøernes Skraalen var angenemmere, eftersom man
kunde formode, at om Frøerne ikke prisede deres Skaber,
