Da jeg i alle disse gresselige Tanker var kommen
til Porten og gik om af Volden, saae jeg fiire Soldater,
som skulde lære Haandgrebene med et Gevæhr. Deres
Læremester brugte gandske nye og besynderlige Eeder, som
han ventelig har bragt hiem med sig fra Hvervingerne.
Jeg troer gandske viste, at det var Kalmukkiske Eeder,
som han havde oversat paa tydsk. Men jeg kunde og til¬
lige see, an han brugte ingen ret Læremaade. Han ban¬
dede og pryglede. Jeg tænkte: Dine Lærlinger vil gand¬
ske vist ved alt dette Arbeyde hastigere lære at bande paa
et fremmed Sprog, end lære eet eneste Haandgreb ret.
De Fornemme bander mindre, end de Ringere.
Jeg kiender mange Supplicantere, som ønskede, at deret
Patroner vilde bande paa, at de vilde hielpe dem; men
derudi handler de meget viiselig, for sine Aarsagers Skyld
ey at blive meensvorne.
At bande og bryde en Eed vil ellers i disse Tilr¬
ikke sige meget. Af Prædike=Stolen hører man vel under¬
tiden saadanne Talemaader, men de ere og ligesaa hastig
forglemt som heele Prædikenen.
Dersom det var min Maade at bande, turde jeg
bande paa, at ingen af mine Læsere og endnu mindre no¬
gen af oven anførte Bandere vil bande mig, fordi jeg i
dette Blad har viist Eeder og Bander i sin græsselige Ve¬
derstyggelighed, og at den Last, der er ligesaa ringe agtet,
som den er almindelig, giør alle dens Elskere for
hadte og afskyelige i alle fornufti¬
Af disse approberede Uge=Blade udgaaer et hver Torsdag.
