gandske nøye. Hans Klædedragt kom mig noget mistæn¬
kelig for, saasom den var efter alle Mathematiske Regler;
thi nu skal de jo hænge frit? Hans Kaarde stak ud igien¬
nem Folderne med Fæstet og holdt en Horizontal=Linie.
J Steden for Halsbind og noget Sort, som skiuler det
Hvide, havde han en lang Halsklud, som var lagt i Fol¬
der, og hængte accurat ned til det syvende Knaphull i Ve¬
sten, hvor den var indstoppet saaledes, at Enderne med
Fryndserne stak ud af det aattende Knaphull. Hænderne
vare gandske reene, hvoraf jeg sluttede, at han den Dag
ikke har havt mange Penge imellem Hænder, og altsaa ikke
var Kiøbmand. Dog seer man ikke saa mange skidne Næ¬
ver af Penge, siden vi fik de smaa Sædler, saa de og saa
vel i denne som andre Henseender ere meget nyttige. Tøm¬
mermester og Grovsmed er han heller ikke, eftersom Fin¬
grene vare saa smidige. Bedemand kand han heller ikke
være; thi da maatte han have gjort flere Complimenter,
da han kom ind til os. En Rangs=Person kand han umue¬
lig være, eftersom han satte sig nederst. Af den langhaa¬
nede Peryk, skulde man snart tænke, han var Philosoph.
Jmedens jeg betragtede ham saaledes, betragtede han lige
saa nøye Kielder=Pigen, saa ofte hun kom ind til os, for
at give de forlangte Forfriskninger, han gjorde hende og
iblandt saadanne forliebte og giennemtrængende Øyelast,
Haven giver
som de Adonis Steen=Statue i --
fra sig. Men hvad skulde den unge Pige med disse gamle
og matte Øyekasi? Hun gjorde et dybt Knik, slog noget
haant med Nakken og smuttede bort med Flasken. Nu
var jeg færdig at troe, at han var Poet; thi Fontenelle
siger jo, at Kierlighed er Moder til Poesie. Jeg ønskede
allene ved mig selv, at denne Mand dog vilde tale, for at
høre om han talte i løs eller bunden Stiil, simpel eller høy¬
travende, læxt eller ulæxt. J det samme kom en deylig
