Han skulde ey heller kløve Brænde; thi Dagleverne beder
vel og om det daglige Brød. Men det kunde være nok,
om en Rig, som intet andet forretter, end at han læser
Kiøkken=Sædelen igiennem om Morgenen, og betids for¬
bedrer den med nogle Anmærkninger efter den nye Smag,
og efter Middag strækker sig halvanden Time paa en Ca¬
nape, vilde bruge sin Fornuft, om det var alleneste til at
opfinde et nyt og forbedret Oplag af Rotte= og Muse=Fel¬
ler. Derved vilde saadan en giøre sig udødelig, ja meer
udødelig, end om han i levende Live forud betalte 10 Rd.
til en Poet, eller en anden, som skulde holde Lovtale over
ham. Hvo kunde bedre og lettere opfinde noget Nyt og
Nyttigt, end de, som har Tid og Penge nok dertil? Skal
den Fattige giøre det? Maae han ikke foretage sig det,
hvormed han kand fortiene sit Brød? Monne han ikke vil¬
de sette sig og sine i slettere Omstændigheder, naar han vil¬
de tilbringe Tiden med at speculere paa de Ting, som vare
uden for hans Circul, Folk vilde detsuden sige: Den Nar
skulde have blevet ved sin Profession, saa havde han havt
sine Udkomme; Han skulde have ladet disse Grillenfænge¬
rier blive uden for hans Hoved; Han skulde have overladt
det til dem, som ikke havde andet at bestille, og som havde
kundet udført det. Det anstaaer altsaa en Rig bedre.
Men skulde en rig Dagdriver have en alt for tynd eller for
tyk Hierne, at han, i sin hele Livs=Tid, intet skulde kunde
opfinde, som enten kunde være til Nytte for Menneskene,
Creaturerne eller ham selv, saa burde han paa en høflig
Maade erindres om, at han for Betaling skulde tage sig
en fornuftig Mand til Hielp, paa det at der kunde komme
noget fornuftigt ud ved dens Hielp, som havde Fornuft,
og dens, som eyede Penge. Var det umueligt at udbrin¬
ge noget størt, kunde man vel dog finde paa Smaating.
For Exempel: Hvorledes man skulde opfinde et Middel til
