Han løb forvildet om, og vidste selv ey hvad.
Han fløytede: thi han paa intet tænke gad.
Kand ikke den, som har Overflødighed paa Al¬
ting, men allene Mangel paa Arbeyde, betragte denne
Sommerfugl? Kand han ikke udforske dens Herkomst?
Han veed vel ikke engang, at dette Dyr har først været en
Kaal=Orm, som efter nogen Tids Forløb fik disse Vinger,
som tiener Menneskene til Modeller paa deres Klæder?
Jeg sagde tilforn, at denne Fugl har meget menneskeligt
ved sig, og naar jeg vender det om, kand jeg sige, at Men¬
nesket har meget af denne Fugl ved sig. Seer man ikke
de allerdeyligste Farver paa denne Sommerfugls Klæder?
(Philosophen tog dettte Creatur op, og viiste os dens bun¬
tede Klædning.) Er det ikke noget uforligneligt? --
Verten spurgte: om dette var en Han eller en
Hun?
Saavidt, sagde Philosophen, har Naturkyndiger¬
ne endnu ikke bragt det, men det er dog gandske formo¬
dentlig, at der findes en Slags Forskiel paa deres Lege¬
mer. Jmidlertid fører alle Sommerfuglene af dette
Slags sig meget got op i Klæder. Dersom jeg turde
skiertse, kunde jeg sige, at de pyntede sig ligesom vore un¬
ge Herrer og Damer. Men dette gav Naturen hine;
disse derimod faaer deres Stads af Mennesker, som enten
strax eller til en Tid vil have Penge derfor. Jmidlertid
har dog Mennesket og Ormen en smuk Klædning paa
Kroppen; og jeg tvivler paa, at Sommerfuglens Arvin¬
ger nogen Tid skal blive manede for den resterende Gield
