paa de Klæder, som den har opflidt. J denne Post afi¬
ger Ormen fra Menneskeligheden. -- -
Ha, ha, ha, sagde Verten, hvor den gamle
Mand kan snakke! ha, ha, ha. Drik engang min Herre!
Lischen! En halv Flaske gammel Viin til denne gode
Mand. - - Ha, ha, ha, dersom min Naboe ikke havde
været saa forelsket i smukke Klæder, og han med Kone og
Børn vilde see meere brogede ud end de smukkeste Som¬
merfugle i heele Verden, havde han været her endnu, og
Creditorerne havde ey saaledes klippet hans Vinger, at
han maatte krybe ud af Landet. Ha, ha, ha!
Det blev ved at regne, og jeg var meget ilde brudt,
fordi jeg ey kunde komme ind til Byen, for al faae noget
Nyt til mit Blad, som skulde være færdig til den bestemte
Tid. Jeg bad derfore Verten om et Værelse for mig
selv, og tillige at laane mig Blek, Pen og Papiir. Ver¬
ten spurgte meget hyppig, hvad jeg vilde med det Verktøy,
om det ikke var fornøyeligere at trine ind i Spille=Stuen.
Jeg undskyldte mig det høfligste jeg kunde, og svarede, jeg
havde den Maade at skrive mine Drømme saasnart jeg
vaagnede. Jeg fik det forlangte, og da jeg havde ingen
anden Materie, skrev jeg om Natten denne gamle
Philosophes Tale. Det er dog nyt, saavidt
jeg veed, at tale saa meget om en
Sommerfugl.
Af dise apraberede lge=Blade udgaaer et hver Fordag
