hed og Nytte, og intet, end ikke det mindste, er dannet
forgieves.
Vilde Menneskene, som paa denne Tid
i Hobetal forlyster sig i det grønne, med Fornuftens Øyne
rettelig betragte dette uskatterlige Gode, hvor vilde de ikke
da finde en sand Fornøyelse derudi, naar de ved en ærbødig
Betragtning opløftede Tankerne til den alle Tings store
Frembringer. Ja, naar de betragtede denne pyntede og
prydede Jord, ikke forglemme, at erindre sig, at deres
ene væsentlige Deel, hvoraf deres Legeme saa kunstig er
sammensat, er Jord, og at dette Stykke Jord, vort Lege¬
se, som vi ere saa omhyggelige for at giøre til gode, pyn¬
te og smykke, vil inden kort Tid, ja, saa hastig som et
Blomster kand visne, henfalde i sit forrige Støv. Maa¬
ske da Menneskets udødelige Deel ikke skulde blive en
Slave af Jorden, som, naar den rettelig beskues, giver
de Tænkende Anledning til de behageligste
Betragtninger.
Ag sk atite tøsate ttger e str sarete
