paa samme Øe og i samme Bye. Vi vare 3 Børn, een
Søn og to Døttre, hvoriblandt jeg er den ældste, omtrent
20 Aar gammel efter nye Stiil; thi hos mig bruges den
gamle. Mine Forældre og Søstre vare bortdøde, inden
jeg forlod mit Fæderneland.
Hvad vores Religion angaaer; da troede vi i mit
Land, at der var et eneste Guddommeligt Væsen, som vi
i vort Sprog kaldte Alle di Alle eller Qvasa. Det er paa
Dansk: Et evigt, almægtigt og retfærdigt Væsen. Vi
havde en ugentlig Sabbat eller Hviledag, som vi anvendte
til vor Guds Dyrkelse, ellers giorde vi vore daglige Bøn¬
ner om Aftenen efter Sølens Nedgang. Vi havde og en
aarlig stor Forsonings Fæst, som vedvarede en heel Maa,
ned, i hvilken Tid vi hver Dag fastede indtil Solens Ned¬
gang. Naar denne Fæst var til Ende, holdt enhver efter
sin Stand og Formue de kostbareste Tractementer, som va¬
rede i 14ten Dage. Vi troer og, at der er et Liv efter
dette Liv, som for nogle bliver got, men for andre om.
Vi troer, at vor Samvittighed skal bevidne den Retfærdi¬
ges Domme ved Døden; thi man sagde, at naar Een var
død, saa kom Alle di Alle til ham, og spurgte, om han
havde stiaalet, bedrevet Hoer, Mord o. s. v. var han skyl¬
dig, og dog med Munden nægtede det, saa sagde dog
Haanden ja, og i det ødrige vidnede Hiertet de bedrevne
men nægtede Onskaber. Vi troede, at der vare tvende
Veye for et Menneske at vandre paa; den ene Vey Lug¬
tede sød, yndig og behagelig for Sanserne, den anden der¬
imod, snur, bitter og ubehagelig. Begge disse Veye stød¬
te sammen til en Broe eller Gange=Stie, saa smal som et
Hoved=Haar, hvor under var var et brændende Baal eller
Jld. De som i levende Live havde ladet sig bedrage af de
falske Yndigheder, havde ingen Kraft til at aaae paa det
snevre Stie, men faldt ned i Jlden. De derimod, som
havde foragtet disse Vellyster, og havde levet uden Sam¬
