vittigheds Anklagelse, kunde gaae paa denne Broe eller
Stie. Vi troede, at Alle di Alle havde i Begyndelsen,
skabt tvende Mennesker, een Mand og een Qvinde, hvoraf
den gandske Verden har sit Udspring. Vi har ikke, som
her, opbygte Kirker, men paa vore Sabbater forsamler vi
os i et vist Huus, hvor vi øver vor Guds Dyrkelse. Vi
har Lærere, som i offentlige Skoler lærer Ungdommen;
men ingen Ulærd maae tage eller have nogen Bog. Vi
havde og nogle Personer, som vi kaldte Duccon, det er paa
Dansk en Docter, disse forretter Omskierelsen, som skete i
det 14 eller 15 Aar, de, som vare endnu uomskaarne, kaldte
man en Cappir, det er: en Hedning, men de, som ved
Omskierelsen vare indlemmede iblandt vort Folk, kaldte vi
Slammer. Jeg blev omskaaret, da jeg var paa benævnte
Alder. Vi har en stoer Afskye til Fylderie og Drukken¬
skab, og man troer, at ingen, som lever til Enden udi saa¬
dant et Levnet, kand vente Naade hos vor Qvasa; men
ved saadant et fremturende Levnet kommer i den Jld, som
man troer, at være under bemeldte Broe, hvor man tilli¬
ge troer at være en Sathan eller Dievel. - Ægteskabs
Forening bliver ved Børnenes Forældre aftalt og ved Læ¬
rerens offentlige Tale bekræftet; dog maae ingen indtræde
i Ægteskab, førend de for Lærerne har aflagt Prøve paa
deres tilstrækkelige Kundskab om vor Guds Dyrkelse. Jn¬
gen maae ved et Kys vise sin Kierlighed mød noget Fruen¬
timmer, ikke engang en Søn imod sin egen Moder eller en
Broder imod sin Søster, end sige imod Fremmede. En¬
hver Mand havde i min Bye ikkun en Kone, men dertil
var Fattigdom Aarsag; thi i de rigere Byer havde de saa
mange, som de kunde forsørge.
Der voxer paa vort Land alle Slags Specerier,
og Folket ernærer sig af at dyrke Jorden, som, foruden
Specerier, giver Riis og Sukker af sig. Vor rette Kon¬
ge boer i den Bye Bantham, men vi ere dog ikke sikker
