indsamle, men den tredie Morgen gik jeg først ud om Fo¬
de, stegte, og bragte det til ham; men til min største Be¬
drøvelse fandt ham død. Jeg faldt i den hæftigste Graad
og følede siden den bitterste Kummer i min Eenlighed. Vi
havde da i tre fulde Maaneder opholdet os paa denne Øe.
Jeg var nu allene, og søgte som tilforn at opholde Livet;
men Længsel, Angest og Frygt betog næsten al min Søvn,
og fordobblede mine Lidelser. Jeg saae vel mange Skibe
at passere Øen langt fra; men uden Haab at kunde blive
reddet ved dem.
Endelig behagede det det milde Forsyn, efter en
Maaneds Forløb i min Eenlighed, da jeg i alt havde væ¬
ret fire Maaneder paa Øen, at sende Middel til min Frelse.
J det jeg stod og stegte en Fisk, saae jeg langt borte
n oget usædvanligt at bevæge sig imellem Havets brusende
Bølger. Jeg blev baade glad og bange. Jeg frygtede,
det var et Gespenst, hvilke Forestillinger yttrede sig meget
hos mig efter min Cammerats Død. Jeg glædede mig,
at det mueligt var noget, hvorved jeg kunde blive reddet.
Jeg løb strax ud paa Havbreden. Mit Haab blev be¬
styrket ved dets nærmere Ankomst. Jeg saae nu en Baad,
og Mennesker i samme. Jeg alt i Tankerne forlod mit
usle Kongerige og ventende et bedre Liv. Jeg talte, raakte
og skreeg. De bleve mig vaer; men da de meente, at
Øen var beboet, og at vi ventelig vilde overfalde dem, og
fordi jeg havde et Bambos=Træ med Eg udi, som jeg ka¬
stede ind i Baaden, som gav dem Leylighed til at tænke,
at jeg, med et Skyde=Gevæhr med Krudt udi, vilde spræn¬
ge Baaden, vægrede de sig ved at tage mig ind til sig; men
da de mærkede ingen flere end mig, og tillige saae, at jeg
intet fiendtligt havde i Sinde, tillod de mig omsider at sti¬
ge ind til dem. De vare Danske Folk, udsendte fra Ski¬
bet Printz Friderich af Dannemark for at søge om Grun¬
de. Jeg kom tillige med dem til Skibet, og fandt i den
