tede jeg, at de ey skulde give, men trække Renter; jeg tænl¬
te, de svedte deels formedelst det varme Væyr, deels for¬
medelst den Hast, de havde, at løbe i deres Forretninger.
Men Sveden havde en langt anden Aarsag. Det var
Angestens Sved for den forestaaende 11te Junii. Jeg
kom samme Aften efter deres heele Historie ved en egen
Leylighed. De til denne Termin forfaldne Renter af den
Capital, de havde faaet til Laans til deres Nærings Brug,
par sat i store prægtige Speple, forgyldte Consol=Borde og
Comoder, Fløyels Stoie og Silke Omhænge, en Deel
var og gaaet med til andre Modens Forlystelser. De vil¬
de helst blive i Byen endnu i Sommer, og passere for ve¬
derhæftige Mænd; men Rente=Pengene skulde betales.
Havde de da ikke Aarsaa at spede? Hvorledes slap de af
Kniben? Got. De dristige har Lykken paa deres Side.
De fik hver sine Rente=Penge paa Vexel=Obligation paa
forskiellige Steder, da den ene caverede for den anden.
De slap lyklelig den Gang. Men vilde de følge mit Raad
og en komme til at fvede lige saa stærki til 11te Decembet
saa skulde de lære at være mere Pengegierrige, og min¬
dre ødsele.
Fortvivlelse er en vis Frugt af Vankundighed om
Pengegierrighed. Sr. Matto hiviser det. Han er vel
pengegierrig; men ey paa den rette Maade. Det er ikke
i Hazard=Spil at Pengegierrighed skal vises. Han havde
de to tredie Dele af sine Renter samlede, da han forleden
spillede dem bort paa en Aften. Han blev halv rasende.
Vil han forlade Byen, for at faae sit Sind i Rolighed?
Ney. Den attende er god Betaling, ja, ydermere den 24
og Lotteriet skal trækkes den 17de. Matto har 2 Lodder;
og han siger, det maatte være forbandet, om en af dem ey
skulde komme ud med den høyene Gevinst. Slaaer dette
Feyl, staaer han en høy Fare, imidlertid stræber han dog,
at vilde vinde det tabte tilbage. Meget uvist. Sr. Matio
burde og lære, at sette den rette Priis paa Penge.
Min Naboe havde forgangen Uge en stoer Rexa¬
ration paa sit Loft. Snedkere og andre Haandverksfoll
gjorde saadan Allarm med deres Knipler og Banken, at
