1.) Allelde, som holder for, at de enten ikke ha¬
ftigt nok eller lykkeligt nok kand blive giftede efter Forældres
eller Venners Raad og Anviisning, vilde behage, skriftlig
at give en Beretning om deres Skabning, Alder, Naturs
og Lykkes Gaver med videre, som de maatte finde overta¬
lende og indtagende hos sig, og under Forsegling sende sam¬
me til Giftermaals=Mægleren, som i en dertil indrettet
Protocol troligen indfører det.
2.) Jnteressenterne behøver ikke at melde deres ret¬
te Navne, men allene underskrive et eller andet Fornavn,
eller og en Devise, paa det at de for deres Personer kunde
forsikkres om, at blive ubekiendte, indtil der indfandt sig
Elskere.
3.) Een eller to Gange om Maaneden kunde de
anmeldte Ægteskabs Candidater eller Candidatinder of¬
fentlig anprises i Aviserne eller Patrollen (ney, jeg takker,
jeg befatter mig ey med saa farlige Sager) og naar de ef¬
ter Anpriisningen da maatte finde sine Elskerinder og El¬
skere, kunde disse meget beqvemmelig atter ved en forseglet
Seddel (efter §. 1.) melde sig, og tilkiendegive et Sted,
hvor Giftermaals=Mægleren skulde treffe dem, samt et
Tegn, hvorpaa han skulde kiende dem, da han enten strax
kunde henføre dem til de forlangte Personer, eller og,
fald samme vare ham end da ubekiendte, atter bekiendtgi¬
re, at Personnen af det eller det Navn eller Divise havde
fundet sin Liebhaber.
4.) Naar noget Ægteskab sluttes ved denne Han¬
del af Giftermaals=Mægleren, aflegges han med en Dou¬
ceur af begge Parter, hvilken han formoder altid at blive
anseeligst af den Part, som ved Handelen giør den største
Lykke.
5.) For at fore komme, at denne Handel ikke skal
faae Navn af Kobblerie, saa vil Gifter=Maals=Mægle¬
ren forud give dette Vidnesbyrd om sin Redelighed, at
han ikke kand tiene dem, som maatte forlange for meget af
ham, og vilde foreskrive ham, at de ikkun med den og den
vilde indlade sig i Ægteskab, samt bede, at han ligesom af
sig selv og ubedet skulde gaae hen til samme og giøre For¬
slag til Giftermaalet; men derhos for ingen Deel lade sig
forstaae med, at det var en opspunden Sag. Med saa¬
dant befatter han sig ikke, men overlader det gandske til de
