giøre nogen Huusgierning; ag derfor vil hun i Forveyen
sige, at hun intet videre vil bekymre sig om i Huusholdnin¬
gen, end skrive Kiøkken=Seddelen. Hendes Mand skal
være pligtig til at sørge for hendes heele Udkomme. Hun
siger, hvilket og kand være sandt: at dersom Naturen hav¬
de bestemt hende til Huusholdnings Forretninger, havde
den gandske vist ikke givet hende saa smukke Hænder.
Jacharisse - - - - Denne gode Jomfrue har vel
ikke givet Ægteskabs=Mægleren i Commission, at bekiendt¬
giøre hendes Navn iblandt Ægteskabs Candidatinderne,
men jeg vover paa min egen Haand at anføre hende, og
jeg kand ikke skildre hende bedre, end ved at anføre et Brev,
som hun har skrevet til en af hendes Veninder, hvori hun
meget nøye har beskrevet den Mand, hun vil have. Jeg
kom af en egen Hendelse over dette Brev, og jeg troer ikke,
den dydige Facharisse fortørnes, fordi jeg indrykker det til
fleeres Efterretning. Her er det:
Allerkiereste Syster!
Du forestillede Dig, saa vidt jeg mærkede, ved
vor sidste Samtale, at jeg virkelig havde Skilderiet af
min tilkommende Mand, malet af en stor Kunstner, og
med Modens Ramme omkring. Jeg lod Dig den Gang
blive i Troen; men naar Du har igiennemlæst dette Brev:
saa har Syster seet det Skilderie, som jeg meente:
Den Mand, som jeg vil ægte, maae see smnk og
indtagende ud; hans Øyne maae være fyrige, spillende
og kierlige; i hans Ansigt maae være en reen Sundheds
Farve, hvoraf kunde læses Munterhed og et følende Hier¬
te. Hans Legems Bevægelser maae være lette og utvung¬
ne; hen maae ikke have de tvungne Smaaherrers korte
Hop, eller noget af de høytidelige Giængeres tragiske
Trav. Hans Opførsel maae være alvorlig, og dog see
naturlig ud, hverken al for fuld af Hemmelighed eller alt
for venlig. Hans Øyekast, hans Latter, hans Tale, og
med saa Ord, alle hans Manerer maae være rigtige, u¬
tvungne, frie for alt flygtigt Væsen, og anstændige.
Dette maae være nok om det udvortes eller hans Lege¬
me. Nu vil jeg skildre de Fortrin, som hans Siel bør
