bøye og bevæge vore Hierter, søger han intel andet, end
ved sin Tale at røre os. Ofte det Guds forgaaenste Skam
tager Religionen til Hielp, og bestyrker sin Klage med en
jammerlig Tone og elendige Gebærder; Han smigrer for
vor Gierrighed ved det lidet, hvorom han beder, og ved
den Nytte, som vi kunde vente deraf, at Gud vil giengiel¬
de det Tusindfold, og han glemmer ikke at kildre vor Hov¬
mod med udsøgte Titler og Æres-Ord. --- - Hr. Pan¬
crat, som siger sin Mening reent ud, kom til os paa Veyen
hen til Bonde=Byen, hvor hans Familie var, og hvorhen
han endelig vilde have os med i Selskab, og tractere os.
Han hørte vor Samtale, og svoer strax paa, at man gior¬
de ilde imod mange Fattige, ved det, man gav dem Almis¬
se. Vi Formuende og Rige, sagde han, (thi han er vir¬
kelig en af de velhavende jevne Borgere) burde see meer
paa de unge Fattiges gode Opdragelse, saa at de ikke avig
skulde blive Tiggere. Mange af de omløbende Tigger=Un¬
ger ere jo dog dets uden af vort eget Kiød og Blod. Kien¬
der J ikke Hr. -- Hr. -- nu kand jeg ikke huske hans
Navn, han er alt for vel overbeviist derom. Det er ikkun
nogle faa Uger siden jeg spadserede med ham i Alleen, da
der kom en halv Snees Tigger=Unger, som forfulgte oe.
Han udsøgte en liden Pige og Dreng af Flokken, som han
gav noget, og bad os andre i Sælskabet, at vi og skulde
give de kiønne Børn en Foræring. Det skeete, og de gil
fornøyede bort; men jeg mærkede, at Hr. -- saae skielen
de efter dem, og jeg holdt den heele Sog meget fordægtig.
J maae ellers troe, sagde han videre, at mange af disse
næsvise Tiggere samler Penge. J Fior var her en Kier¬
ling ved Kilden, som tiggede 8te Rdlr. sammen. Men
forleden kom en forbandet storagtig Tigger til mig, tænk
engang! han forlangte ikke ringere end 1 Rdlr. Han saae
ud til at være en Mand, som forstaaer at leve, og jeg har
siden hørt, at han drikker ingen ringere Viin end Rhinsk.
Saadanne Tiggere kunde man med et gandske roligt Sind
give Stokkeprygl i Steden for Almisse.
Nu kom vi til Bøndebyen. Hos den Bonde, hvor
vi gik ind, vare adskillige Partier, som hver tracterede sig
paa det beste. Min Ven og jeg levede ret got; thi Hr¬
Pancrat er altid en brav Vert. Hans Madame og begge
