Jomfrue=Døttre vare der, Fruentimre, som vel ere paa
Moden, men ey efter Moden. Han lovede dem, at der¬
som det blev got Væyr, vilde han ligge med dem under
aaben Himmel om Natten. Men Duggen, Papa! sagde
den ældste Datter. Ey du Taasse! svarede han, kand vi
ikke spadsere saa længe, til vi finder et Sted, hvor ingen
Dug falder. Den falder vel allevegne, svarede hun? Der
er vel ingen Sted uden Dug under aaben Himmel? Jo
saa mænd er der saa, mit Barn, sagde han, der falder al¬
drig Dug, der, hvor Penge eller andre Skatter ere ned¬
gravne; og hvo veed, om det er ikke lige saa got, at vaa¬
ge efter Penge St. Hans Nat, som vor Frue Nat i Fa¬
sten. Har J Lyst, Messieurs, at vaage med efter Penge?
spurgte han mig og min Ven. Det er dog helligt i Mor¬
gen, og vi forsømmer intet i Kiøbenhavn dermed, uden at
gaae i Kirke, men der kand vi komme her ude, om vi vil.
Troe mig, de har og Præster paa Landet, som kand præ¬
ke, men de har ikke saadanne Orgelværker, som der stod
forleden i Patrollen om. (Han saae paa mig, men af den
øvrige Tale, mærkede jeg dog, de ey havde mig mistænkt).
Saasnart Patrollen blev nævnt, talede Jomfruerne med,
og det var mig ret kiert, jeg fik deres Hiertens Mening at
høre. Ja! Patrollen! Papa! raabte den ældste Datter:
Jeg gad vidst hvad det er for et Dyr, den Patrollskriver,
enten han gaaer paa to eller fiire Been. Jeg tænker, Sø¬
ster, sagde den Yngste, at han seer fælere ud end den Bus¬
semand, min Pige pleyede at kyse mig med, da jeg var li¬
den; man siger, han kand skræmme alle Folk med sin Nær¬
værelse, forleden var han paa et vist Sted, hvor en Jom¬
frue, som sad og syede, tabte sin Syenaal, men hun turde
saa mæn ikke tage den op, saa længe den Bussemand var
der. Ja, sagde den Ældste til mig, hvor taasset var ikke
den Vifte-Exercitie, som stod forleden i Patrollen, ret li¬
gesom vi vidste ikke den, førend han skulde lære os; hum!
det maatte vi moqvere os over; havde jeg ham ber, jeg
skulde saaledes exercere hans Kæber, med min Vifte, at
han skulde komme til at nedlegge Vifterne (trøsteligt for
mig at høre paa). Jeg troer, sagde hun videre, i det en
Hiort kom springende os forbi, at Patrollskriveren seer ud i
Hovedet som den Hiort. Ney, min hierte Jomfrue, svarede
jeg han er ikke gift. - Saa kiender han han? - Ja¬
