Natte=Ravne ere her ligeledes nok
at de kunde ---
af. De sover om Dagen og flyver gemeenlig ikkun ud om
Natten. De ere avlede af Mennesker, og begynder at fly¬
ve, saasnart de faaer Duun. Man kand undertiden høre
dem om Nætterne; thi de skriger forskrækkelig, hvor de fa¬
rer frem. Man siger ellers, at Natte=Ravne skal være
Marren
komne af gamle nedmanede Giengangere.
er bekiendt nok. Det er hende, som pleyer at ride Folk i
Søvne, og der er saa mænd ingen, som nægter, at hun
virkelig er til, undtagen det skulde være nogle rette Præster
og Doctore; Men alle Qvaksalvere tilstaaer det, og man
veed jo, at de fleeste Stemmer gielder. En troværdig
Skipper har endog fortalt mig, at da han engang seylede
i Kattegat, blev han en Nat redet forskrekkelig af Mar¬
ren, og hans Styrmand, som stod ved Roret, saae hun kom
seylende over Søe og Salt Vand paa et Kaalblad lige til
Fartøyet; men Styrmanden kunde jo ikke forlade Roret,
Elle¬
for at forbyde Marren at stige om Borde?
Folk findes nok af, i sær paa Øer, hvor der er nogen Skov,
de ere grønne, og har et slemt Øyesyn, og de, som de over¬
seer, gaaer gemeenlig fra Forstanden. Det er ikke got at
Lygtemænd
sove i Marken, hvor der er Elle=Folk.
findes over alt i sær i Moser, og altsaa maae være fugtige
Karle. De forvilder mange troeskyldige Mennesker, i sær
unge Folk, som ey endnu har lært at kiende Verden.
2.) Spørges: hvad Raad og Middel skal der bruges
imod en dumdristig Medborger, som er egen¬
nyttig paa en utilladelig Maade?
Dette er ikke saa let besvart; thi Dumdristighed
bliver ofte meget fornøden for den, som vil giøre sin Lykke,
og er altsaa en Dyd, lige saa vel som Egennyttighed paa
en tilladelig Maade; (hvad som er utilladeligt, formeener
man, faaer aldrig Fremgang). Er der saadan en Bor¬
ger til, saa priser jeg ham lykkelig. Han kand med Glæ¬
de samle sin blanke Skilling i en Silke= eller Læder=Pung;
drikke sit Glas ud, saa tidt det kommer til ham; røge sin
Pibe med god Andagt i Sælskaber, og lee ad alle lystige
Fortællinger og alle sine Misundere. Naar han har Dum¬
dristighed nok og Egennyttighed derhos, saa gaaer han rig¬
tig sin skæve Gang igiennem, og jeg seer ikke, at der er
