saa forslaget og ilde medhandlet, at den neppe kunde krybe
hiem. Uagtet den tydelige Overbeviisning, har dog man¬
ge endnu denne Hund mistænkt for en Varulv, og følge¬
lig maa det Slas Dyr være til, i det mindste, i de Een¬
foldiges Jndbildning, og i Barselstuer.
Frue Pallas er lykkelig nedkommet med en ung
Søn kaldet den anden Apollo. Barnet tegner allerede
til noget størt, saa man af det kand vente lutter nye Viis¬
dom, som man aldrig har hørt og vidst før.
Befordringer.
Hr. Vindmager er bleven udnævnt til Comman¬
dant paa det faste Castel i Luften. (Posten er ikke saa van¬
skelig, som den synes). Hr. Sauce ligeledes faaet Pri¬
vilegium paa at være ene Snyltegiest i Smaaraasserstad
(Brødet føder sin Mand got.)
Vacancer.
Sladder=Embedet i Snakkestad. Kaldet er ik¬
ke anslaget for noget vist; men føder rigelig den, som har
to eller fleere Tunger i Munden. (Embedet er just ikke
meget honorabelt, men Brødet er kiert).
Anmærkninger.
Guds Barmhiertighed havde engang ført et laste¬
fuldt Menneske til et Sælskab af gudfrygtige og dydige
Folk. Han blev rørt af deres Dyder, foresatte sig at ef¬
terligne dem, og at aflegge sine gamle onde Vaner og Le¬
vemaade. Han blev retfærdig, nøysom, taalmodig, ar¬
beydsom og godgiørende. Hvad skeede? Man kunde ikke
nægte hans gode Gierninger; men tillagde dem onde Hen¬
sigter. Man roste hans Opførsel, men foragtede hans
Person. Man vilde altid dømme ham efter det, som han
havde været, og ikke efter det, som han var bleven. Den¬
ne Uretfærdighed giorde ham bedrøvet, og han udøste sine Taa¬
re i Skiødet af en gammel Eremit, som var mere retfær¬
dig og menneskelig end de andre. O! min Søn! sagde
den Gamle til ham: Tak Gud, at Du er bedre end
Dit Rygte. Lykkelig er den, som kand sige: Mine Fien¬
der og Misundere laster saadanne Feyl i mig, som jeg ikke
