at opfinde et nyt Slags Hoved=Prydelse, eller Tristit, som
heller vil lade sig see med et bart Hoved, end nogen Tid
sette Paryk paa sin skaldede Jsse. Jeg erindrer, at have
læst om en Parykmagers Nidkierhed for Tristits Brødre.
Det var et Brev fra en Parykmager til en periodisk Skri¬
bent. Jndholden var omtrænt denne:
Verden lader sig ikke heller advare ved de for¬
skrækkeligste Tildragelser. Man læser en Hob i Aviser¬
ne, og man lever dog ligesom man vil. Men det er in¬
gen Under; thi man troer jo neppe Bibelen nu. Det
kand jeg, som en Parykmager best dømme om. Min
Forretning, da jeg næsten heele Dagen igiennem maae siir¬
re paa een Plet, kommer min naturlige Tilbøyelighed til
Eftergrandskning meget vel til pas. Jeg elsker det heele
menneskelige Kiøn, og ønsker enhver en høy Alder; thi
man kand næsten ikke meere faae graa Haar at kiøbe for
Penge. Men ey at tale derom: saa røres altid mit Hier¬
te i mig, naar jeg seer nogen at gaae med sit eget Haar,
hvilket jeg holder for at være det samme, som at svæve i
en aabenbar Døds=Fare. Absalon bar og sit eget Haar;
men maatte jammerlig omkomme. Havde han baaret
Paryk, saa kunde han maaske have levet endnu.
Vi maatte lee ad dette Jndfald.
Derpaa blev talet om Oprindelsen til adskillige
Modens Foraadringer; og en i Sælskabet opdagede os
Oprindelsen til den Mode, at spærde Skoe=Spænderne
skievt: En af de Smaa=Herrer, sagde han, giorde engang
Opvartning hos en stor Herre, som kom fra Hove, hvis
Tiener af Hastighed eller Skiødesløshed havde spændt
Spænderne skievt i hans Skoe; og da den lille Herre saae
dette, tænkke han strax, det var blevet en Mode; gik hiem,
og spændte sine Spænder skievt, og løb strax ud til alle
Sælskaber af sit Slags, og fortalte dem denne nye Foran¬
dring. Den følgende Dag saae man den halve Byes Folk
med Skoespænderne skievt i Skoene.
