gen maatte faae Lyst til at give Herren Stokkeprygl,
for at jeg ret kunde overbevise Herren, hvad jeg da
vilde giøre for hans Skyld.
Der findes dem, som uden Forskiel i Henseende til
Fortienester anfører alle de Complimenter, de ligesom en
Papegoye har lært at opremse, og gemeenlig i Fleng bru¬
ger de Complimenter: At have den Ære, og at have
den Fornøyelse, hvilke de ofte anvender lige saa slet, som
hiin Client, der blev tilspurgt af Patronen, om hen havde
seet de nye Heste, han havde kiøbt? hvorpaa han meget yd¬
myg og bukkende svarede: Jo, naadige Herre jeg har
havt den Ære at see dem; eller som den der forsikkrede
sin Ven, at han vilde komme og tage Afskeed med ham,
førend han reyste, og brugte denne Compliment: Jeg skal
gandske vist i Morgen have den Fornøyelse at tage
Affleed med Dem, og den Lykke, at see Dem reyse
bort. Var det ikke en daarlig Compliment?
Nogle Folk synes og ligesom at giøre sig en Ære af
at komme frem med tvetydige Talemaader i deres Compli¬
menter; men det lykkes dem ofte meget slet; thi der skal
stor Skarpsindighed til at føre høflig Skiemt. Den be¬
kiendte Moliere kunde giøre det; thi da han engang skulde
spille Tartuf eller den Skinhellige, men fik befaling fra
Erkebispen 1 Paris, at han ikke maatte opføre denne Co¬
moedie, saa gik han frem paa Theatret og giorde Tilskuer¬
ne denne Undskyldnings Compliment: Det giør os ondt,
mine Herrer, at vi ikke efter vort Løfte kand opvar¬
te dem med Tartuf; thi Erkebispen vil ikke have, at
vi maae agere ham. Ligeledes sagde Een om en Snyl¬
tegiest og Smaarosser som tillige var en stor Bagtaler, at
han aldrig oplod sin Mund, uden det skede paa an¬
dres Bekostning. Saadanne Tvetydigheder kand høres
af de fiineste Ører.
Det er ellers ikke formeget, sagde Philosophen, at
give Agt paa Menneskets forskiellige Opførsel, enten ved
