bisse Omstændigheder vare mine Forældre temmelig lig¬
gyldige ved min første Mands Frierie. Men da han var
en anseelig Mand, af Stand, og desuden besad mange E¬
genskaber, som kunde falde i Øynene; saa forkastede mine
Forældre ikke aldeles hans Tilbud, men takkede for den
Ære, som han havde i Sinde at bevise vort Huus, og ud¬
bade sig nogen Tid til Betærkning.
De overlagde Sagen med mig, og vi indhentede
saa megen Kundskab, som os mueligt var. Efter tilstræk¬
kelig Overveyelse fattede vi den Beslutning, at tage imod
hans gjorte Tilbud; og da jeg kunde lide hans Person,
saa fandt jeg virkelig, at der begyndte at opvækkes en me¬
gen øm Tilbøyelighed i mit Hierte. Min Frier kom el¬
ter et Par Uger til os igien, og han vidste gandske at ind¬
tage mit Hierte med en overmaade artig og fornuftig Op¬
førsel. Jeg tilstaaer, og jeg regner det ikke for nogen For¬
seelse, at jeg brændte af Kierlighed. Hans venlige Sle¬
gen og Smigren satte ligesom min heele Siel i Brand, saa
hans indtagende billede svævede mig baade Nat og Dag
for Øynene, og jeg kunde ikke meeere leve uden ham. Ef¬
terat vi vare blevne forlovede, besøgte han mig daglig, siden
han boede i samme Bye, som mine Forældre; og de Timer
han var borte, forekom mig ligesom Dage og Uger. Jeg
var glad, at jeg var bleven saa lykkelig i Verden, og jeg
var enfoldig nok til at troe, at min Brudgom havde lige¬
saa megen Tilbøyelighed til mig, som jeg til ham, og at
han bestandig vilde vise sig ligesaa indtagende for mig, som
som jeg havde fattet det faste Forset at giøre imod ham.
Jeg beklager virkelig alle de Frrentimmer, der ere
saa uskyldige, godtroende og ømme, som jeg er. Man
bør ikke være falsk. Men er den nogen Feyl hos de i Bund
og Grund redelige Folk, saa er denne den naturligste, at
