Patrollen.
No. 30.
Onsdagen den 24 Julii 1765.
(Slutningen af det forrige.)
N¬
aar jeg var i Sælskab med min Mand, saa omgik¬
kes han mig overmaade artig og venlig, og der¬
for troede heele Verden, at jeg var bleven ret lyk¬
lelig gift. Men jeg vidste best selv, hvorledes han omgik¬
kes mig hiemme; jeg blev kun saa meget mere bedrøvet ved
hans offentlige Venligheder, som jeg vidste, at det var lut¬
ter Hyklerie. Hiemme var han meget sielden eller aldrig
ret artig og venlig imod mig. Jeg tænkte, jeg skulde vin¬
de ham ved kielen og kierlig Opførsel; men naar jeg en¬
gang vilde klappe ham paa Kinden, eller give ham et og
andet Kierligheds og Venligheds Tegn, sagde han med en
forttædelig Mine: Bliv fra mig med saadant Narrerie;
og da jeg nogle Gange var saaledes bleven afviist, saa for¬
søgte jeg aldrig mere derpaa. Vi omgikkes altsaa hinan¬
den paa en meget koldsindig og fremmed Maade, og det
skar mig tit i mit Hierte, naar jeg saae, hvor kierligt an¬
dre Ægtefolk omgikkes med hinanden.
