Vi holdte et hiertelig slet Bord, og vore Maal¬
der vare of a elendige, at man skulde have blevet fo
skrækket der ver, om man havde overrumplet os, imeder
vi spiste. Det maae jeg dog tilstaae, at naar min Man
indbød Giester, saa tracterede han herligt og saa overst¬
digt, at jeg har ofte faldet i Forundring over den selson
me Blanding af Gierrighed og hovmodig Ødselhed, so¬
fandtes hos ham. Jeg var altid angest og bange, na¬
han vilde tractere. Bekostningerne ved et Tractement bl¬
ve paa det fortredeligste hundrede Gange forud overregn
de, og siden levede vi i nogle Uger endda slettere, end sæl¬
vanligt. Men i hvor slet vi end levede, saa ønskede je
dog, at min Mand maatte være saa fuldkommen i sin Gie
righed, at han aldrig fik Lyst til at tractere, thi en enkel
Last er altid taaleligere, end naar to ere samlede.
Det varede ikke længe, førend min Mand misted
al Kierlighed og Fortroelighed hos mine Forældre, og dett
fattedes allene, til at giøre min Elendighed fuldkommen
Han holdt for, det var en afgiort Sag, at Svigerfore
drene vare forbundne til, at giøre Sviger=Børnene anseeli
ge Foræringer ved alle Leyligheder; men da mine Foræl
dre vare af andre Tanker, og formedelst den Utilbøyelighel
de havde fattet til min Mand, saa meget mindre kunde be
qvemme sig til, at blive hans skammelige Gierrighed skal
skyldige; saa begyndte han at hade dem, og forhaaned
dem idelig, naar han talede om dem med mig. Jeg bal
ham ofte med mine grædende Taare, at han dog vilde skaa
ne mine Forældre for min Skyld, eller i det mindste i mit
Nærværelse, men saa giorde han det ti gange værre. Har
gav dem adskillige Stræger, fordi vi ingen Nye=Aars=Ga¬
ve fik, og bragte det endelig dertil at mine Forældre sagt
til mig, at jeg kunde besøge dem, saa ofte jeg lystede, of
