knappere, og da jeg kom i Barselseng med en Datter, saa
meente han, at en Søn havde været ham kierere; thi en
Datter kostede alt for meget til Udstyr. Og endskiønt han
selv havde ægtet mig fornemmelig for Penges Skyld, saa
larmede han dog ved hver Leylighed, siden min anden Bar¬
selseng, over vore Tiders Daarlighed, at Mandfolk friede
for Penges Skyld. J forrige Tider, sagde han, vare
Døttrene saa gode som rede Penge, da fik Forældrene end¬
og Penge til, naar de giftede deres Døttre bort.
Min Mand forlangte nu reent ud af mine Foræl¬
dre, at de skulde tage vor Søn til sig, og opdrage ham;
men da de havde ingen Ører dertil, saa maatte jeg derover
taale den allerfortrædeligske Opførsel af min Mand. Bør¬
nene maatte ikke engang knye eller knyste; thi saa foer han
op, og handlede ofte ret tyrannisk med dem. Jeg har
mange gange krøbet hen i en Afkrog i Huset og skiult mig
med Børnene for at føre dem af Veyen fra min Mands
Øyne.
Men jeg mærker, jeg bliver alt for vidtløftig i min
Skrivelse; jeg vil derfor ophøre med at tale om min for¬
ste Mand, omendskiønt jeg endnu havde meget at fortælle;
men jeg vil ikkun sige, at min Mand i det femte Aar efter
vort Ægteskab døde af en hidsig Feber.
Man kand let slutte, at jeg græmmede mig ikke
meget over dette Dødsfald; og jeg havde virkelig Aarsag
til at glæde mig, at jeg blev forløst af min Elendighed¬
Nu begyndte jeg atter at leve ret fornøyet, og jeg indrette¬
de min heele Levemaade efter mine egne Grundsætninger.
Gg3
Men
