Men ak Efter at Sørge=Aaret var forbi, saa fried¬
min anden Mand til mig. Jeg blev atter bedraget af det
udvortes Skin, og jeg fik en Ødeland, som var hengiven
til Drik og Vellyst. Saa længe jeg var, om jeg saa maae
sige, en frisk Vahre for denne min Mand, saa længe blev
han hiemme, og omgikkes mig meget kierlig og indtagen¬
de. Men denne Herlighed og Kierlighed varede ikke læn¬
ge. Han blev inden faa Uger meget koldsindig, og jeg mer¬
kede nok, at jeg ingen videre Godhed havde at vente af
min Mand, uden allene, at han ey gav mig Skilsmisse
Brev, hvilket jeg dog maatte takke Christenhedens Love
for. Enten havde min Mand Sælskab hos sig, eller og
han gik ud i Sælskab. J samme gjorde han ikke andet,
end spillede og drak; og dersom jeg ikke allerede havde havt
en Mand, som af Gierrighed brugte ingen af Deelene, saa
skulde jeg ikke ofte have erfaret, hvorledes en Kone kand væ¬
re til Mode, som sover hos en ædrue Mand. Han talede
kun lidet med mig, naar han var hiemme, og det, som
han talede, angik allene, hvad han havde vundet eller tabt
i Spil, og hvor megen Viin han havde drukket. Jeg fik
en Underretning efter den anden om min Mand, som ilke
vare af de behageligste, men jeg besluttede omsider, for miun
egen Roligheds Skyld, ikke meere at høre eller see noget
om saadanne Ting.
Min anden Mand gjorde det saa slemt, at jeg
maae tilstaae, den første var meget bedre. Dersom dette
Brev ikke allerede var blevet saa langt, saa vilde jeg have
overbeviist Verden om, at en Kone har vel Elendighed nok,
som maae leve hos en gierrig Mand, men at en Spiller,
en Drukkenbolt og en Vellystig er endda ti gange utaaleli¬
gere for et artigt og dydigt Fruentimmer. Jeg blev snart
forløst fra denne min anden Mand, og jeg skal nu aldrig
